Anbefales.
Byrådet, 25.06.2024 Fraværende: Jørgen Christiansen (A), Lars Hoppe Søe (B), Regitze Harslund Sancoeur (C), Tina Højlund Pedersen (A) Stedfortrædere: Evals Gruevski (A), Lene Søs Jonassen (C), Thor Temte (A) Godkendt. Sagsfremstilling Byrådet godkendte den 30. januar 2024 (sag nr. 3) forslag til handlingskatalog for Godt liv i lokalområder. Forud for behandlingen i det samlede Byråd blev forslaget behandlet og godkendt i samtlige fagudvalg. Ni ugers høring med dialogmøde undervejs Herefter blev forslaget sendt i ni ugers høring fra den 5. februar til den 8. april 2024. Desuden blev der holdt et informations- og dialogmøde den 4. marts, hvor Byrådet, lokalråd, øvrige råd, foreningsliv og den øvrige offentlighed var inviteret. Høringssvar Handlingskataloget foreligger som en digital plan på Næstved Kommunes hjemmeside, og høringssvar er blevet indsendt elektronisk via siden. Der er indkommet 4 høringssvar i høringsperioden. Høringssvarene omhandler forholdene for ældre, trafiksikkerhed og kollektiv transport. Desuden mindre formuleringsmæssige forslag og manglende overskuelighed i handlingskataloget ved brug af pdf-funktionen. Resume af høringssvar, sammen med administrationens kommentarer, kan ses i Hvidbogen (bilag 1). Den fulde ordlyd af høringssvarene kan ses i bilag 2.
Høringssvarene giver anledning til at ændre følgende:
• Temaet Transport: - I den første målsætning tilføjes (med fed): 'At alle, og i særdeleshed de lette trafikanter, kan færdes trygt og sikkert på kommunens veje og stier.' (se s.14 i bilag 3: Endeligt forslag til handlingskatalog). - Under 'Handlinger', 'Næstved Kommune vil', tilføjes i det sidste punkt (med fed): Involvere lokalråd så tidligt som muligt ved konkrete tiltag i lokalområderne. (se s.14, bilag 3: Endeligt forslag til handlingskatalog) - Under 'Resume af ønsker og behov' ændres følgende sætning (tilføjelse med fed): 'Der er et ønske om at finde en løsning på den omfattende trafik til og fra Enø i turistområder i højsæsonen.' (se s.15, bilag 3: Endeligt forslag til handlingskatalog) • Temaet Fællesskaber og Frivillighed samt generelt - Administrationen har lavet mindre redaktionelle ændringer i handlingskataloget på baggrund af høringssvar og dialogmødet 4. marts. • Idékataloget: - Idékatalog for hver enkelt tema flyttes opsætningsmæssigt ind under de enkelte temaer, fremfor at stå som et hovedmenupunkt. Dette både for at have idéerne i sammenhæng med det tema, de vedrører, og fordi idékataloget, når det står som hovedmenupunkt, kommer til at ligge forrest i pdf-versionen - dvs. inden målsætninger og handlinger for de enkelte temaer. Udkomme af informations- og dialogmødet den 4. marts I informations- og dialogmødet den 4. marts deltog ca. 50 personer fra Byrådet, lokalrådene, det øvrige foreningsliv samt kommunens administrationen. Handlingskatalogets temaer blev drøftet i to runder ved blandede gruppeborde. Opsamling fra informations- og dialogmødet kan ses i bilag 4. Udkomme af drøftelserne på mødet kommer til at indgå i udmøntningen af handlingskataloget. Drøftelserne giver ikke anledning til at ændre i handlingskataloget. Det endelige forslag til handlingskatalog for Godt liv i lokalområder Det endelig forslag til handlingskataloget kan tilgås digitalt ved at klikke her og kan desuden læses i bilag 3.
Made with FlippingBook - Online magazine maker