Det er derfor et rammevilkår for Næstved Kommune, at der til stadighed er pres på ressourcerne. Det betyder, at ressourcerne må prioriteres og at budgetoverholdelse er vigtigt. • Der har de sidste år specielt på det specialiserede socialområde (både på børne- og voksenområdet), specialundervisningsområdet og ældreområdet været et stort udgiftspres. • Borgernes forventninger til kommunale ydelser har i samme periode også været stigende, fordi borgerne selv har oplevet en velstandsfremgang. • Intet tyder på, at der fra centralt hold kommer markant yderligere finansiering til eksisterende opgaver. Mange væsentlige opgaver konkurrerer om at bruge det eksisterende råderum: Krigen i Ukraine, reetablering af forsvaret, klima mv. Det er fortsat vurderingen, selvom økonomiaftalen for 2025 indeholder et økonomisk løft udover den demografiske udvikling. Herudover har Byrådet krav og ønsker til, hvad en Økonomisk Politik og økonomistyringsreglerne skal kunne bidrage med eksempelvis : • Større gennemsigtighed i forhold til blandt andet budgetforudsætninger, så det er tydeligt, hvad der sker, når underskud opstår: Er det glidning af serviceniveau? Er der ændringer i pris eller mængde? • Et ønske om en mere tværgående prioritering • Mere holdbare budgetter Kombinationen af politiske ønsker til arbejdet med økonomi fremadrettet og at Næstved Kommunes økonomiske situation kan være på vej til at blive mindre robust stiller andre krav til, hvordan vi arbejder med Økonomi og Økonomistyring. I den Økonomiske Politik dagsordensættes tiltag, som bidrager til håndtering af de nævnte problemstillinger. Den Økonomiske politiks indhold
Den Økonomiske Politik består af to dele:
• Det grundlæggende økonomiske fundament repræsenteret ved 4 nøgletal: Det strukturelle overskud, langfristet nettogæld excl . ældreboliger, anlægsniveauet og gennemsnits likviditeten. Der er knyttet måltal til de 4 nøgletal. Når måltallene nås, vurderes økonomien til at være robust. • En udviklingsdel bestående af 3 indsatser, der skal sikre, at Næstved Kommunes økonomi fortsat er robust herunder arbejder med at optimere indtægtsgrundlaget og arbejder struktureret med udgifterne og væksttiltag. Om det Økonomiske fundament
Herunder beskrives de fire nøgletal, som udgør det økonomiske fundament:
Det strukturelle driftsoverskud foreslås forøget på følgende måde: 195 mio. kr. i 2025, 205 mio. kr. i 2026, 215 mio. kr. i 2027 og 225 mio. kr. i 2028: 225. Der er to måder at forøge det strukturelle driftsoverskud. Det kan ske enten ved at sikre, at indtægts- og/eller finansieringsgrundlaget forøges eller ved at nedbringe driftsudgifterne gennem besparelser eller effektiviseringer. I budget 2024 er budgetteret med et driftsoverskud på 190 mio. kr. Den langfristede gæld skal fortsat nedbringes i de kommende år. De nuværende låneforpligtigelser og afdrag på lån, vil medføre at gælden nedbringes betragteligt. Byrådet beslutter årligt om de vil optage yderligere lån ud fra låneberettigede udgifter. Dette vil ikke ændre på at den langfristede gæld fortsat nedbringes. I Regnskab 2023 er den langfristede gæld opgjort til at udgøre 759 mio. kr.
Gennemsnitslikviditet skal udgøre som minimum 450 mio. kr. i perioden 2025—2028.
Næstved Kommunes anlægsudgifter skal i de følgende år udgøre minimum: 140 mio. kr. i 2025, 155 mio. kr. 2026, 175 mio. kr. i 2027, 195 mio. kr. i 2028. Anlægsudgifterne kan anvendes til at bygge nyt og til at vedligeholde det
Made with FlippingBook - Online magazine maker