Byrådet 30.01.2024
7. Beslutning om at tage fredningsnævnets afgørelse om ikke at frede Næstved Øvelsesplads til efterretning
Resumé Politisk behandling Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalget (anbefaler), 29.01.2024 Byrådet (godkender), 30.01.2024
Byrådet godkendte den 31. januar 2023 (sag nr. 8), at Næstved Kommune er medrejser af fredningsforslaget (sagen fremgår af bilag 1). Kort over fredningsområdet fremgår af bilag 2. Fredningsnævnet har den 16. januar 2024 truffet afgørelse om, at der ikke er grundlag for at gennemføre fredningsforslaget (bilag 3). Indstilling Administrationen indstiller, at Byrådet godkender, at afgørelsen fra Fredningsnævnet tages til efterretning, og at afgørelsen dermed ikke påklages af Næstved Kommune. Beslutning Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalget, 29.01.2024 Anbefales.
Byrådet, 30.01.2024 Fraværende: Aligo Francis (A), Jørgen Christiansen (A), Kristian Skov-Andersen (V) Stedfortrædere: Christian von Benzon (A), Evals Gruevski (A) og Otto Poulsen (V)
Godkendt.
Sagsfremstilling Baggrund
Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalget besluttede den 7. juni 2022 (sag nr. 64), at administrationen skulle indgå i forhandling med Danmarks Naturfredningsforening om et fredningsforslag for Næstveds Øvelsesområde. Fredningen skulle sikre, at de naturværdier, som øvelsesområdet rummer, bevares og fremmes, den dag Forsvaret måtte forlade arealet. Fredningen skulle ligeledes sikre offentlighedens adgang. Danmarks Naturfredningsforening har tidligere fået tilsvarende fredninger gennemført på Høvelte, Sandholm, Sjælsmark Øvelsesplads i Nordsjælland og på Hyby Fælled ved Fredericia. Byrådet godkendte d. 31. januar 2023 at Næstved Kommune er medrejser af fredningsforslaget med den tilføjelse, at skydebanen kan fortsætte uændret og udtages af fredningen. Afgørelse i Fredningsnævnet
Made with FlippingBook - Online magazine maker