Byrådets møde 2024

Byrådet 25.06.2024

103. Beslutning om kommunegaranti for byggekredit - Fuglebjerg fjernvarme

Resumé Politisk behandling Økonomiudvalget (anbefaler), 17.06.2024 Byrådet (godkender), 25.06.2024

Fuglebjerg fjernvarme ansøger om, at der stilles en kommunegaranti for en byggekredit på 10 mio. kr. til dækning af selskabets løbende udgifter for ledningsrenovering, for senere at optage det som et lån. Indstilling Administrationen indstiller, at 1. at der stilles en garanti for oprettelse af byggekredit på 10 mio. kr. i kommunekredit med en løbetid til 1. september 2025. 2. at Fuglebjerg fjernvarme med fremadrettet virkning betaler 0,4% i garantiprovision af garanterede lån. 3. at borgmesteren og kommunaldirektøren bemyndiges til at godkende garanti for optagelse af endeligt lån, når de i sagen nævnte betingelser er opfyldt. Beslutning

Økonomiudvalget, 17.06.2024 Fraværende: Lars Hoppe Søe (B) Stedfortræder: Andreas Pourkamali (B)

Ad 1: Anbefales. Ad 2: Anbefales. Ad 3: Anbefales.

Byrådet, 25.06.2024 Fraværende: Jørgen Christiansen (A), Lars Hoppe Søe (B), Regitze Harslund Sancoeur (C), Tina Højlund Pedersen (A) Stedfortrædere: Evals Gruevski (A), Lene Søs Jonassen (C), Thor Temte (A)

Ad 1: Godkendt. Ad 2: Godkendt. Ad 3: Godkendt.

Sagsfremstilling Fuglebjerg fjernvarme ansøger om kommunegaranti for oprettelse af en byggekredit med efterfølgende hjemtagelse af lån på 10 mio. kr. til finansiering af ledningsrenovering for Sandvedvej og Dalsgårdsvej.

Selskabet oplyser, at optagelse af lån ikke giver anledning til ændring af taksterne.

Garantiprovision:

Der betales garantiprovision af det gennemsnitlige træk på byggekreditten. Efter optagelse af endeligt lån opkræves den årlige garantiprovision af lånets løbende restgæld.

Made with FlippingBook - Online magazine maker