Byrådets møde 2024

Byrådet 25.06.2024

105. Principbeslutning om stiftelse af AffaldPlus Affaldsenergi A/S og fælleskommunalt udbud af det forbrændingsegnede affald

Resumé Politisk behandling Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalget (anbefaler), 03.06.2024 Økonomiudvalget (anbefaler), 17.06.2024 Byrådet (godkender), 25.06.2024

Som følge af lovændring på området skal Byrådet beslutte organiseringen og stiftelsen af AffaldPlus Affaldsenergi A/S. Desuden skal det besluttes om kommunen vil indgå i et fælleskommunalt udbud af det forbrændingsegnede affald. Kommunens beslutninger er betinget af enslydende beslutninger i de øvrige 5 ejerkommuner, ligesom vilkårene i vedtægtsændringerne for AffaldPlus I/S samt vedtægterne forud for stiftelsen af Affaldsenergi A/S skal godkendes af Ankestyrelsen. Indstilling Administrationen indstiller, at Byrådet godkender, at 1. vedtægterne for AffaldPlus I/S revideres med de nødvendige bestemmelser for stiftelsen af AffaldPlus Affaldsenergi A/S, hvorved ejerskabet fastholdes til minimum 31. december 2028. 2. vedtægterne for AffaldPlus I/S revideres, således at bestyrelsessammensætningen for AffaldPlus I/S fra 1. januar 2025 sammensættes med 6 medlemmer af kommunalbestyrelserne, fortrinsvis borgmestre, samt 3 eksterne medlemmer. 3. der arbejdes for, at AffaldPlus Affaldsenergi A/S bliver stiftet, så det kan ibrugtages pr. 1. januar 2025. 4. administrationen bemyndiges til at gennemføre et fælleskommunalt udbud for ejerkommunerne af det forbrændingsegnede affald for kontraktperioden 1. juli 2025 – 31. december 2028. Beslutning Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalget, 03.06.2024

Ad 1: Anbefales Ad 2: Anbefales Ad 3: Anbefales Ad 4: Anbefales

Udvalget oversender indstillingen med tilføjelse om, at er i den videre behandling bør være fokus på bestyrelsessammensætningen og stemmevægt.

Økonomiudvalget, 17.06.2024 Fraværende: Lars Hoppe Søe (B) Stedfortræder: Andreas Pourkamali (B) Økonomiudvalget anbefaler:

Ad 1: At vedtægterne for AffaldPlus I/S revideres med de nødvendige bestemmelser for stiftelsen af AffaldPlus Affaldsenergi A/S, hvorved ejerskabet fastholdes til minimum 31. december 2028.

Made with FlippingBook - Online magazine maker