Byrådets møde 2024

• voksenbillet stiger med kr. 5,- og • pensionistbillet stiger med kr. 2,-.

Ved 150.000 besøgende kan der blive behov for tilpasning af svømmehallens udnyttelse (tider, bassiner og saunaer) til de forskellige målgrupper (offentlig, skoler og forening).

Sagsfremstilling Der er mange ubekendte faktorer i forbindelse med opstarten af et så stort nyt anlæg.

I det vedlagte bilag er der opstillet 3 scenarier og budgettet for disse. I bilaget kan man se, hvilke vilkår der er taget udgangspunkt i.

Det er forudsat, at de selvejende haller i 2025 højst kan søge samme driftstilskud som i 2024, uden prisfremskrivning.

Sagen skal ses i sammenhæng med de to sager på dette møde, nr. 65 om billetstruktur og nr. 66 om åbningstider, da beslutningen i disse sager vil kunne få indvirkning på de opstillede budgetter i denne sag og beslutningen.

Scenarie C

I det anbefalede scenarie C er lavet et budget i balance, der vil kunne finansieres inden for udvalgets ramme. Ved at hente 610.000 kr. fra ikke disponeret driftstilskud til selvejende haller. For at dette kan lade sig gøre vil det kræve, at man går med den højeste billetpris og reducerer åbningstiden med to timer i hverdagen og 1 time i weekenden i forhold til scenarie A og B.

Billetpris: Børn 50 kr. / Voksne 100 kr. / Pensionister 60 kr.

Åbningstid: Hverdag 6:30-21:00, Weekend 8:00-17:00

En reduceret åbningstid i ydertimerne, som nævnt overfor, vil betyde en årlig besparelse på 650.000 kr.

Dette scenarie imødekommer ikke de ønsker udvalget har tilkendegivet i deres temadrøftelse den 8. april 2024.

Scenarie B

Dette scenarie tager udgangspunkt i middel billetpris og fuld åbningstid.

Billetpris: Børn 40 kr. / Voksne 75 kr. / Pensionister 50 kr.

Åbningstid: Hverdag 5:30-22:00, Weekend 8:00-18:00

Finansieringen af dette scenarie vil kræve, hvis det ønskes finansieret inden for udvalgets ramme, en beslutning svarende til en rammebesparelse på 1,77 % (2.570.000 kr.) på udvalgets område.

Scenarie A

Dette scenarie tager udgangspunkt i den lave billetpris og fuld åbningstid.

Billetpris: Børn 35 kr. / Voksne 50 kr. / Pensionister 40 kr.

Åbningstid: Hverdag 5:30-22:00, Weekend 8:00-18:00

Finansieringen af dette scenarie vil kræve, hvis det ønskes finansieret inden for udvalgets ramme, en beslutning svarende til en rammebesparelse på 2,93 % (4.860.000 kr.) på udvalgets område.

Made with FlippingBook - Online magazine maker