Byrådets møde 2024

indgået en aftale med Region Sjælland om at stille ti pladser til rådighed for målgruppen med behov for de mest specialiserede indsatser (se principperne 2,2 og 3,3). Et andet eksempel er princip 1 ”Fælles om takster og kontrakter”, der har til formål at skabe gennemsigtighed i koblingen mellem indsats og pris, så der sikres viden om den konkrete indsats, der betales for. Princippet samsvarer med Ekspertudvalgets anbefaling vedrørende ” Udvikling af nyt takstsystem for socialområdet”. Herudover ligger de tre fælleskommunale principper i god tråd med KL’s delaftale med regeringen i maj 2024, hvor det fremgår, at der skal arbejdes videre med at realisere Ekspertudvalgets anbefalinger.

Juridisk grundlag for andre organiseringsformer

Udviklingsgruppen har fået udarbejdet to juridiske notater, der beskriver forskellige organiseringsformer på botilbudsområdet, herunder fælleskommunale, kommunale-regionale samt privat-offentlige samarbejder. Baggrunden herfor er at sikre et oplyst juridisk grundlag for forskellige organiseringsformer, og som et alternativ til enkeltkommuners oprettelse og drift af botilbud. Det juridiske overblik over organiseringsformer har til formål at skabe incitamenter til at styrke den kommunale og regionale andel af botilbud og samtidig skabe en større forpligtelse kommunerne imellem. Herudover er det intentionen at øge udbuddet af botilbud og dermed bidrage til at forstærke konkurrencebetingelser og markedsvilkår set ud fra et kommunalt perspektiv. De juridiske notater er vedlagt sagen som bilag, se ”Rammer for offentligt-privat samarbejde om botilbud” og ”Notat om organisering af botilbud”.

Den videre proces

Efter behandling af de fælleskommunale principper meldes Byrådets beslutning tilbage til KKR Sjælland.

Ved Byrådenes evt. godkendelse af de fælleskommunale principper udarbejdes en implementeringsplan, som vil blive forelagt relevante chefer og direktører på det specialiserede socialområde samt K17og KKR Sjælland i efteråret 2024.

Økonomi Administrationen bemærker, at eventuelle merudgifter (øget administrativ indsats) skal afholdes inden for budgetrammen.

Bilag Oversigt over udviklingsprogrammets formål og de tre fælleskommunale principper Notat om organisering af botilbud Bilag til notat om organisering af botilbud Rammer for offentlig-privat samarbejde om botilbud

Made with FlippingBook - Online magazine maker