Ved igangsættelsen af arbejdet med budgetlægningen for 2025 (forår 2024) var det forventningen, at der ville være balance i budgettet frem mod 2025. Der var lagt op til et budget 2025 med fokus på at sikre implementering af de besluttede råderumsforslag fra sidste år og de mange kompenserende besparelser, som der var truffet beslutning om i løbet af året. I budgetstrategien, godkendt i Økonomiudvalget d. 18. marts 2024, blev det besluttet at skaffe et råderum på 23,8 mio. kr. i 2025 ved en kombination af primært tekniske besparelser og en rammereduktion på alle områder på 0,2 % (8,3 mio. kr.). Råderummet blev besluttet for at konsolidere budgettet, hvis der skulle vise sig udfordringer i løbet af året. Hvis der ikke opstod udfordringer, kunne råderummet bruges til politiske prioriteringer. Usikkerhed omkring indtægtsgrundlag Beregningen af kommunens indtægter viste frem mod budgetseminaret i august, at der var en markant årlig nedgang i kommunens indtægter fra 2025 og frem. Det skyldes hovedsageligt omlægningen af beskatningen af grundværdier, hvor en del kommuner, herunder Næstved, er kommet kraftigt i klemme i statens fastsættelse af grundskyldspromillerne på et fejlagtigt vurderingsgrundlag. Herudover er der indregnet nogle tekniske forhold i Økonomiaftalen for 2025, som medførte, at kommunerne fik langt mindre finansiering end tidligere vurderet. Situationen omkring kommunernes manglende finansiering, som rammer meget skævt mellem kommunerne, har fyldt meget i Finansministeriet, Skatteministeriet og KL i perioden efter sommerferien. Næstved Kommune har været en af de kommuner, der har henvendt sig til ministrene, og lagt pres på KL for at finde en løsning på finansieringsproblemerne og den helt uholdbare situation, som er opstået i mange kommuners budgetlægning. Kompensation til kommunerne i forbindelse med Finanslovsforslaget - i første omgang for 2025 Regeringen har i forbindelse med fremlæggelse af Finanslovsforslaget for 2025 den 30. august 2024 offentliggjort, at kommunerne samlet set får en kompensation på 2,5 mia. kr. i 2025 for de tekniske forhold i Økonomiaftalen for 2025, samt de store skævheder, der er opstået i kommunernes grundskyldsindtægter. Næstved Kommunes andel af kompensationen er på 73,4 mio. kr. i 2025. Beløbet dækker en kompensation for grundskyld på 28,6 mio. kr. og en generel kompensation på 44,8 mio. kr. Kompensationsbeløbene er kun givet for 2025. Finansministeren udtalte på pressemødet, at regeringen og kommunerne må drøfte hvordan det bedst kan håndteres for 2026 og frem. Dette vil formodentlig blive i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2026 i maj/juni 2025. Med andre ord hersker der stor usikkerhed om fremtidige indtægter i overslagsårene 2026-2028. Den store kompensation for 2025, og manglende afklaring af, hvordan udviklingen i indtægterne ser ud for 2026 og frem, giver naturligvis en stor usikkerhed i kommunens budgetlægning for overslagsårene (2026-28). Budgetforslaget til 1. behandlingen har også meget store forskelle i, hvordan overskuddet på den strukturelle balance, samt den samlede balance (kassebeholdningen) ser ud i 2025 og de efterfølgende tre år. Budgetforslaget er korrigeret siden budgetseminaret
De udfordrede udvalg kompenseres fuldt ud i 2025
Direktionen anbefaler, at budgetudfordringerne i de udfordrede udvalg løses i 2025, så budgetterne kan overholdes, og udvalgene alene skal arbejde med implementering af de mange spareforslag, som de har besluttet for at nedbringe udfordringerne til, hvor de er nu. Der er udfordringer på Børne- og Uddannelsesudvalget, Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget samt Socialudvalget. På Socialudvalgets område er der dog øgede indtægter fra salg af pladser til andre kommuner efter nye beregninger af prisen for pladser. De øgede indtægter kan løse udvalgets resterende budgetudfordringer udover de allerede vedtagne besparelser.
Varigt løft til Børne- og Uddannelsesudvalget på 20 mio. kr. samt lov- og cirkulæremidler på 6,1 mio. kr.
Udfordringerne i Børne- og Uddannelsesudvalget er så betydelige, at der skal et varigt løft til. Der er indarbejdet et varigt løft på 20 mio. kr. og herudover anvendes 6,1 mio. kr. fra lov- og cirkulæreprogram ligeledes til varigt at dække
Made with FlippingBook - Online magazine maker