Byrådet 17.09.2024
132. Beslutning om forlængelse af kommunegaranti for byggekredit - Sandved Tornemark Fjernvarme
Resumé Politisk behandling Økonomiudvalget (anbefaler), 09.09.2024 Byrådet (godkender), 17.09.2024
Sandved Tornemark Fjernvarme ansøger om forlængelse af den af Byrådet godkendte stillede kommunegaranti for en byggekredit på 3 mio. kr. Garantistillelsen er givet til byggekredit for dækning af selskabets løbende udgifter til udvidelse af varmeproduktionen på halm samt til investering i øget rensning af røggassen, for senere at optage det som et lån. Indstilling Administrationen indstiller, at garantistillelsen for byggekredit på 3 mio. kr. forlænges fra 30. september 2024 til den 31. januar 2025 med alle andre forhold som værende i Byrådets godkendte sag nr. 197 af 28. november 2023. Beslutning
Økonomiudvalget, 09.09.2024 Fraværende: Nickolai Hamann (O) Anbefales.
Byrådet, 17.09.2024 Fraværende: Cathrine Riegels Gudbergsen (V), Githa Nelander (O) Stedfortræder: Otto Poulsen (V). Godkendt.
Sagsfremstilling Ved Byrådets møde d. 28. november 2023 i sag nr. 197 godkendtes der en garantistillelse for Sandved Tornemark Fjernvarme for oprettelse af en byggekredit med efterfølgende hjemtagelse af lån på 3 mio. kr. Byggekreditten blev givet til finansiering af røggasfiltre samt udbygning af anlæg for at kunne anvende mere halm til produktion af varme.
Selskabet oplyste til den tidligere sag, at optagelse af lån ikke giver anledning til ændring af taksterne.
Det blev ved tidligere sag i Byrådet d. 30. april sag nr. 59 besluttet at forlænge fristen for byggekreditten indtil d. 30. september 2024 begrundet i nye brandsikringskrav på røgrør som gør at færdiggørelsen af projektet bliver forsinket. Værket har nu konstateret, at der ikke foreligger en støjmåling på halmværket, hvilket der er krav om. Der skal derfor udarbejdes en fuld rapport med alle støjkilder, hvorefter der skal installeres en lyddæmper, svarende til det rapporten anbefaler.
Fjernvarmeværket oplyser, at der er ca. 6 ugers leveringstid på lyddæmper, hvortil der skal tillægges tid til montage.
På den baggrund søges der om en forlængelse af byggekreditten til 31. januar 2025
Made with FlippingBook - Online magazine maker