Byrådets møde 2024

Der er afsat en pulje på 12,78 mio.kr. under Økonomiudvalget til Ukraineudgifter. Beløbet stammer fra lov- og cirkulæreprogrammet. Puljen foreslås fordelt ved denne budgetkontrol, hvor der forventes udgifter på 9,3 mio. kr. Der forventes følgende Ukraine-udgifter

Administration Arbejdsmarked Børn og Unge

2.065

886 125 273

Dagtilbud

Undervisning Kultur og Fritid

5.781

134

Ejendomme

3.536

I alt

12.780

Overskuddet på den strukturelle balance er på 135 mio. kr. I den økonomiske politik er der et mål om, at der skal være 190 mio. kr. i overskud på den strukturelle balance, hvilket er det samme som resultatet af den ordinære drift. Målet skyldes, at der skal være plads til et rimeligt anlægsniveau og plads til at foretage de afdrag, der er på vores gæld. Ved denne budgetkontrol forventes der kun et overskud på 135 mio. kr. Det skyldes primært, at der forventes merforbrug på BUUs område, og at vi anvender en del af overførslerne fra 2023 i år. Likviditet Gennemsnitslikviditeten ultimo 2023 var på 634 mio. kr. På trods af det forventede underskud i regnskabet forventes likviditeten at stige i løbet af 2024 og ende på ca. 675 mio. kr. og med forudsætning om balancen i budget 2025 en kassebeholdning på 550 mio. kr. ved udgangen af 2025. Forbruget af kassebeholdningen i 2024 slår altså først igennem på gennemsnitslikviditeten i 2025. Den høje kassebeholdning på nuværende tidspunkt kan indikere at skønnene i budgetkontrollen er for negative. I hvert fald skal der ske et kassetræk på 187 mio. kr. i årets sidste 4 måneder, for at der bliver et samlet kassetræk på 113 mio. kr. i 2024, som der forventes i denne budgetkontrol.

Budgetkontrollen er nærmere beskrevet i bilag 1.

Bevillingsændringer

Drift

Der er på driften forslag om for at flytte budget imellem udvalg. Flytningerne har teknisk karakter. Det gælder fx. restafregning af KMF, som er budgetteret på Sundhed, men skal betales fra Finansiering. Flytning af budget til det nyoprettede Center for Unge og Uddannelse. Det gælder også fordeling af tværgående råderumsbesparelser fra sidste års budgetlægning. Der er både omflytninger i 2024 og 2025. Da omflytningerne er over udvalgsniveau kræver de byrådsgodkendelse. Omfordelingerne fremgår af bilag 2.

Anlæg

Byggemodning Stenlængegaard

Grundet øgede omkostninger i forbindelse med byggemodningen af Stenlængegård er det nødvendigt at tilføre ekstra 10,5 mio. kr. De øgede omkostninger skyldes bl.a. håndtering af en stor mængde dårlig jord i området samt prisstigninger på anlægsarbejder som følge af energikrisen. Der er derfor brug for en ekstra bevilling til at dække allerede afholdte udgifter. Den ekstra bevilling foreslås finansieret af Byggemodning nord for Køgevej med 5,5 mio. kr. samt LAR-anlæg Stenlængegårdsvej med 5 mio. kr.

Made with FlippingBook - Online magazine maker