Ankestyrelsen har derudover en række bemærkninger til vedtægternes punkter 5.2, 5.4 og 7.
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger til de øvrige foreslåede ændringer, som således er godkendt i medfør af kommunestyrelsesloven. På baggrund af Ankestyrelsens afgørelse, og de eksterne rådgiveres dialog med Ankestyrelsen, er AffaldPlus' vedtægter således justeret. For at imødekomme Ankestyrelsens afgørelse om valg af eksterne bestyrelsesmedlemmer er vedtægternes punkt 6 rettet, så ejerkommunerne på skift udpeger tre eksterne bestyrelsesmedlemmer. Administrationen/Forvaltningen foreslår, at retten til at udpege et eksternt bestyrelsesmedlem går på skift mellem ejerkommunerne ved hver valgperiode således, at Faxe, Næstved og Sorø kommuner hver har ret til at udpege ét af de tre eksterne medlemmer til bestyrelsen i den første valgperiode (1. januar – 31. december 2025). Ringsted, Slagelse og Vordingborg kommuner har ret til at udpege hver ét af de tre eksterne medlemmer til bestyrelsen i næste valgperiode (2026-2029). Derefter begynder rækkefølgen forfra. Opdelingen af ejerkommunerne i henholdsvis Faxe/Næstved/Sorø og Ringsted/Slagelse/Vordingborg kommuner skyldes primært, at antallet af stemmevægte dermed fordeles ligeligt, men også for at sikre repræsentation i hver gruppe af forskellige kommunestørrelser, organisering af affaldsområdet og delkontrakter i det kommende udbud af der forbrændingsegnede affald. De justerede vedtægter, herunder den foreslåede model for valg af eksterne bestyrelsesmedlemmer, skal godkendes af Ankestyrelsen. De eksterne rådgivere er i dialog med Ankestyrelsen om de justerede vedtægter og om en afklaring af, hvilke yderligere tilpasninger der eventuelt måtte være nødvendige for Ankestyrelsens endelige godkendelse af vedtægterne. Der kan som følge heraf være behov for at foretage yderligere tilpasninger af vedtægterne for at opnå Ankestyrelsens endelige godkendelse. Administrationen anbefaler derfor, at byrådet godkender vedtægterne i den foreliggende form og bemyndiger administrationen til at tiltræde eventuelle mindre justeringer, som måtte være nødvendige for at opnå Ankestyrelsens endelige godkendelse. Hvis der kommer bemærkninger, der giver anledning til ændringer af væsentlig betydning, vil vedtægterne på ny blive forelagt politisk. Stiftelse af Affaldsenergi og selskabsgørelse af AffaldPlus’ affaldsenergianlæg I forlængelse af principbeslutningen fra juni 2024 stiftede AffaldPlus i september måned Affaldsenergi ApS for at kunne forberede selskabet til udskillelsen af affaldsenergianlægget. Dette omfatter bl.a. at oprette bankkonti, igangsætte proces for overførsel af myndighedsgodkendelser, import-/eksportnotifikationer mv., så det kan være på plads inden selskabsgørelsen gennemføres. Selskabsgørelsen sker konkret ved at gennemføre kapitalforhøjelse i Affaldsenergi på en ekstraordinær generalforsamling den 16. december 2024. AffaldPlus' affaldsenergianlæg og tilhørende driftsaktiviteter mv. indskydes i Affaldsenergi. Affaldsenergi omdannes herefter til aktieselskab, og bestyrelsen indtræder. Til brug for indskuddet af AffaldPlus' affaldsenergianlæg og tilhørende driftsaktiviteter mv. i Affaldsenergi er udarbejdet en overdragelsesaftale mellem AffaldPlus og Affaldsenergi. Revisionsfirmaet PwC udarbejder hertil vurderingsberetning og overdragelsesbalance. Udkast til overdragelsesbalance er vedlagt som bilag 3 som et lukket bilag. Overdragelsesbalancen viser, at selskabet stiftes med en betydelig opskrivning af aktivernes værdi Værdiansættelsen er er udtryk for, at den underliggende driftsaktivitet vurderes som værende sund og indtjenende på lang sigt. Til brug for omdannelsen af Affaldsenergi til aktieselskab er der udarbejdet udkast til (reviderede) vedtægter for Affaldsenergi, som er vedlagt som bilag 4.
Made with FlippingBook - Online magazine maker