Byrådets møde 2024

Byrådet 26.11.2024

165. Beslutning om godkendelse af proces og tilkendegivelse af påbudsvilje i sager om grundvandsbeskyttelse i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Resumé Politisk behandling Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalget (anbefaler), 04.11.2024 Økonomiudvalget (udtaler sig), 18.11.2024 Byrådet (godkender), 26.11.2024

En ny lov om boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) trådte i kraft den 1. juli 2024. Loven forpligter kommunerne til at påbyde et forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i BNBO, hvis der ikke har kunnet indgås en frivillig aftale mellem grundejer og vandforsyning eller kommune. Påbud skal ske indenfor lovbestemte tidsfrister og på ekspropriationslignende vilkår, hvor lodsejer ydes fuld kompensation for rådighedsindskrænkningen. Da tidsfristerne i den nye lovgivning er meget korte, foreslår administrationen, at Byrådet bemyndiger administrationen til at gennemføre den beskrevne proces, og at Byrådet tilkendegiver en klar påbudsvilje. Indstilling Administrationen indstiller, at Byrådet 1. godkender at administrationen bemyndiges til (delegation) at gennemføre den foreslående plan for proces for frivillige aftaler og påbud/forbud mod anvendelse af pesticider i BNBO, jf. den nye lovgivning, herunder udstede de nødvendige påbud. 2. bekræfter vilje til, at administrationen om nødvendigt vil gennemføre indsatsen ved påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 24a, hvis det ikke er muligt at opnå frivillige aftaler på rimelige vilkår på de arealer, som fremgår af risikovurderingen, jf. bilag 1, samt de arealer der vedrører vandindvinding i nabokommuner, jf. bilag 2. Beslutning Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalget, 04.11.2024

Fraværende: Rune Kristensen (C), Regitze Harslund Sancoeur (C), Linda Frederiksen (A) Stedfortræder: Jørgen Christiansen (A), Kasper Schneider (I), Torben Johansen (C)

Ad 1: Anbefales. Ad 2: Anbefales.

Økonomiudvalget, 18.11.2024 Fraværende: Kenneth Sørensen (V) Stedfortræder: Süleyman Yücel (V)

Ad 1: Anbefales. Ad 2: Anbefales.

Byrådet, 26.11.2024 Fraværende: Kenneth Sørensen (V) Stedfortræder: Otto Poulsen (V)

Made with FlippingBook - Online magazine maker