godkendte den 25/6-2024 udbudsmaterialet til bortforpagtning af cafe i den nye Næstved svømmehal. Processen har forløbet som en tilbudsindhentning fremfor et decideret udbud, da den samlede værdi af kontrakten anses at være under 40 mio. kr. Tilbudsindhentningen er sket i overensstemmelse med Næstved Kommunes Indkøbs- og Udbudspolitik vedtaget af Byrådet den 21/9-2021. Frist for afgivelse af tilbud var den 4/10-2024 og det kunne herefter konstateres, at der ikke var indkommet nogle tilbud på opgaven.
På baggrund af tilbudsindhentningen ser administrationen følgende handlemuligheder:
• Fornyet tilbudsindhentning med uændrede vilkår og i overensstemmelse med kommunens Indkøbs- og Udbudspolitik. • Udbud af forpagtningsaftalen med vilkår, der afviger fra kommunens Indkøbs- og Udbudspolitik. Ved afvigelse af Indkøbs- og Udbudspolitikken skal godkendelse af udbudsvilkår ske i Økonomiudvalget og Byrådet. • Driften af caféen varetages af Næstved Svømmehal som accessorisk virksomhed og søges bortforpagtet hvert 3. år og når interesserede forpagtere retter henvendelse. Overdragelse af opgaven til Næstved Svømmehal afviger fra Byrådets beslutning om, at caféen skal bortforpagtes, og kræver således behandling i Økonomiudvalget og Byrådet. Administrationen har i samarbejde med Næstved Erhverv undersøgt om der findes aktuelle lokale aktører på markedet, der kunne være interesserede i at forpagte caféen. Udsagnene fra 3 lokale aktører er følgende: 1. Alle restauranter i offentlig regi er ikke interessante, da det økonomisk ikke kan svare sig og aldrig som den første på stedet. Der er generelt for store forventninger til den første restauratør, men for mange regler og restriktioner til det kan løbe rundt. Vil altid kræve mad ud af huset som supplement, men i længden er det ikke til at drive 2 steder samtidigt og svært at beslutte, hvor de største kræfter skal lægges. 2. Økonomien vil ikke kunne hænge sammen, primært grundet de lange åbningstider og ydertidspunkter, hvor der intet salg er. Når golfklubber ikke kan få det til at hænge sammen, kan en svømmehal nok heller ikke. 3. Har ikke overskuddet til det. Vil ikke sætte egen forretning over styr. For lange åbningstider, for lidt fortjeneste set over mange timer, svært at betale folk når det også skal være god kvalitet. Vil gerne indgå samarbejde på sigt, hvis vi ønsker sandwich, salater etc. leveret. Fagbladet Danske Svømmebade havde i sin september udgave i år cafédrift i svømmehaller, som tema. Heri hedder det bl.a., at caféerne er svømmehallernes smertensbørn mange steder. De erfaringer, der refereres fra Viborg og Esbjerg, svarer til de udsagn, som Frederiksberg Kommune fortalte om i forbindelse med Kultur og Idrætsudvalgets temadrøftelse i foråret.
Økonomi Administrationen kan oplyse, at der ikke er afsat et særskilt budget til drift af en cafe.
Bilag Danske Svømmebade september 2024
Lukket bilag Lukket bilag Lukket bilag
Made with FlippingBook - Online magazine maker