Byrådet 17.12.2024
181. Beslutning om godkendelse af anmodning fra NK-Vand A/S om garanti til lån på 25 mio. kr.
Resumé Politisk behandling Økonomiudvalget (anbefaler), 09.12.2024 Byrådet (godkender), 17.12.2024
NK-Vand A/S ansøger om kommunegaranti for hjemtagelse af lån på 25 mio. kr.
Indstilling Administrationen indstiller, at
1. der stilles garanti for hjemtagelse af lån i Kommunekredit på i alt 25 mio. kr. med en løbetid på 20 år 2. NK-Vand betaler 0,7527% i garantiprovision af det garanterede lån Beslutning Økonomiudvalget, 09.12.2024
Fraværende: Linda Frederiksen (A) Stedfortræder: Hanne Sørensen (A)
Ad 1: Anbefales. Ad 2: Anbefales.
Byrådet, 17.12.2024 Fraværende: Andreas Pourkamali (B) Stedfortræder: Klaus Eusebius Jakobsen (B)
Ad 1: Godkendt. Ad 2: Godkendt.
Sagsfremstilling NK-Vand ansøger om garantistillelse for hjemtagelse af lån på 25 mio. kr. til finansiering af ledningsrenoveringer, byggemodninger samt renovering af vandværk. Som forslag til hjemtagelse af lån fra KommuneKredit er vedhæftet bilag, hvori det fremgår, at der ønskes et 20-årigt lån, hvor renten ligger fast i de første 5 år. Ifølge lånebekendtgørelsen kan kommunen stille garanti for lån til anlægsudgifterne. Disse garantier henregnes ikke til kommunens låntagning. Det kan oplyses, at Næstved Kommune i dag stiller garanti for lån til NK-Vand for i alt 21,9 mio. kr. fordelt med 14,0 mio. kr. som fastforrentede lån og 7,9 mio. kr. som variabelt forrentede lån, svarende til en fordeling på 63,7 % i fast forrentede lån og 36,3% i variabelt forrentede lån.
Made with FlippingBook - Online magazine maker