Byrådets møde 2024

Det nye anlæg vil ved fuld udbygning dække varmebehovet ved at producere varme fra en elektrisk varmepumpe (46 %), solfangere (26,3 %), en elkedel (26,7 %) og gas (1 %). Projektforslaget understøtter således Byrådets mål om at opnå en CO2-neutral varmeforsyning i 2030. Fastsættelse af garantiprovision: Glumsø Fjernevarme søger nu om garantistillelse for optagelse af et lån i KommuneKredit på 600.000 kr. til dækning af udgifter for den videre proces med etablering. Indtil nu er projektet med etableringen af Glumsø Fjernvarme skabt ved frivilligt arbejde. For at projektet kan forsætte og blive realiseret, er det nødvendigt for Glumsø Fjernvarme, at få ekstern rådgivning samt hjemkøbt systemer til håndtering af tilmeldinger og indbetalinger fra fremtidige varmeaftagere. Da Glumsø Fjernvarme på nuværende tidspunkt ikke har et indtægtsgrundlag, er det ikke muligt at få finansiering på anden vis. Af denne årsag, er der også en øget risiko for Næstved Kommune ved at stille en garanti. Hvis Glumsø Fjernvarme f.eks. ikke opnår en tilslutning på 70 %, så betyder det, at projektet afsluttes og at Næstved Kommune som garantistiller hæfter for lånet. Når Næstved Kommune stiller en kommunegaranti påtager kommunen sig en risiko som garant for forsyningsselskabets lån. Den økonomiske risiko opstår, hvis forsyningsselskabet ikke kan betale lånet til KommuneKredit og derfor jo større og mere robust selskabet er, jo mindre er risikoen ved at stille garanti. Det er derfor vigtigt at kommunen, hver gang der skal stilles en garanti, foretager en konkret vurdering af risikoen. Som garantistiller opkræves der en garantiprovision, der modsvarer værdien af kommunens risiko. Ved en nyopstartet virksomhed udgør garantistillelsen en relativ høj risiko for kommunen. For virksomheder, hvor der endnu ikke er aflagt regnskab, anbefales det fra EU-kommissionen, at der derfor fastsættes en garantiprovisionssats på minimum 3,8%. Når det anbefales at indplacere nyetablerede selskaber med en minimumssats på 3,8%, så svarer det til at selskabet opnår en kreditvurdering på B+ hos f.eks. kreditvurderingsselskaberne Standard & Poors eller Fitch med en kreditkvalitet, der betegnes således: "Sandsynligt, at betalingsevnen forringes af negative forhold". Det betyder, at selskabet kan blive udfordret, hvis der opstår noget uforudset. Det er gængs praksis, at kommunerne tager afsæt i EU-kommissionens anbefaling ved fastsættelse af garantiprovisionssats. Ved opnåelsen af en minimums tilslutning på 70 % vil Glumsø Fjernvarme overgå til en etableringsfase, hvor en mere bindende tilmelding varmeaftagere sker samt hvor bygninger og ledningsnet skal etableres. På det tidspunkt vil Næstved Kommune skulle tage stilling til en garantistillelse for byggeomkostningerne.

Økonomi Administrationen har ingen yderligere bemærkninger.

Bilag Møde referat 110124 Ansøgning om garantistillelse Glumsø Fjernvarme projektforslag Vedtægter - Glumsø Fjernvarme amba - 2023-01-25

Made with FlippingBook - Online magazine maker