Byrådet 17.12.2024
191. Godkendelse af Rammeaftale for det specialiserede social- og undervisningsområde
Resumé Politisk behandling Socialudvalget (anbefaler), 25.11.2024 Børne- og Uddannelsesudvalget, (anbefaler), 02.12.2024 Byrådet (godkender), 17.12.2024
De 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland samt regionsrådet skal jf. rammeaftalebekendtgørelsen hvert andet år (senest 1.december) indgå en rammeaftale på det specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen er en lovbestemt politisk aftale mellem de sjællandske kommuner samt Region Sjælland. Der er den 31. maj afholdt kickoff møde om rammeaftale 2025-26 for politikere, handicap-og udsatteråds-repræsentanter, direktører og chefer, samt direktør og chefmøde den 4. oktober. For at muliggøre denne inddragende proces har styregruppen besluttet, at Rammeaftale 2025-2026 behandles på møde i styregruppen i oktober og i K17 og KKR i november, og derefter sendes til behandling i kommunerne. Rammeaftalens overordnede formål er at sikre, at der de nødvendige tilbud og indsatser til rådighed på det specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen rummer både udvikling (behov for tilbud, faglig udvikling mv.) og styring (kapacitets- og økonomistyring mv.) og herunder et antal fokusområder. På baggrund af store udgiftsstigninger i kommunerne er efter bestilling fra KKR Sjælland i 2023 igangsat et udviklingsprogram med fokus på styring af kvalitet, kapacitet og økonomi. Udviklingsprogrammet har følgende tre formål: 1) Genetablere et konkurrencebaseret marked for køb og salg af specialiserede botilbud på socialområdet, 2) Styrke kvaliteten af borgerindsatsen, og 3) Knække kommunernes stigende udgiftskurver på området. Udviklingsprogrammet indgår i rammeaftalens fokusområde 1 og herunder de tre fælleskommunale principper tiltrådt af kommunerne medio 2024. Indstilling Administrationen indstiller, at rammeaftalen godkendes. Beslutning Socialudvalget, 25.11.2024 Anbefales.
Børne- og Uddannelsesudvalget, 02.12.2024 Anbefales. Byrådet, 17.12.2024 Fraværende: Andreas Pourkamali (B) Stedfortræder: Klaus Eusebius Jakobsen (B)
Godkendt.
Sagsfremstilling
Made with FlippingBook - Online magazine maker