Byrådets møde 2024

Byrådet 02.04.2024

30. Godkendelse af budgetstrategi 2025-2028

Resumé Politisk behandling Økonomiudvalget (godkender), 18.03.2024 Byrådet (til efterretning), 02.04.2024

Administrationen har udarbejdet et oplæg til Budgetstrategi for 2025, der indebærer, at der findes et centralt råderum på cirka 20 mio. kr. på foruddefinerede måder. Råderummet skal anvendes på at sikre balancen, samt på at udvikle kommunen. Bliver udvalg udfordrede på økonomien i løbet af budgetlægningen, skal de som hidtil finde kompenserende besparelser. Økonomiudvalget behandlede forslag til budgetstrategi på møde den 19. februar 2024. Det forslag, der fremlægges nu er korrigeret ud fra drøftelse på Økonomiudvalgets møde. Indstilling Administrationen indstiller, 1. at Økonomiudvalget godkender budgetstrategien 2. at Byrådet tager budgetstrategien til orientering Beslutning Økonomiudvalget, 18.03.2024 Ad 1: Godkendt med den tilføjelse at inden fagudvalgene beslutter væsentlige kompenserende besparelser, drøftes de i forligskredsen. Jette Leth Buhl (F) kan ikke stemme for beslutningen. Jette Leth Buhl (F) mener ikke, at man skal beslutte en budgetstrategi før man godkender en økonomisk politik, som aftalt i forligskredsen.

Byrådet, 02.04.2024 Fraværende: Anders Gjesing (A), Regitze Harslund Sancoeur (C) Stedfortrædere: Christian von Benzon (A), Lene Søs Jonassen (C)

Ad 2: Til efterretning.

Sagsfremstilling Hvad er ændret siden sidste behandling i Økonomiudvalget

Rammebesparelse er ændret til en reduktion i pris- og lønfremskrivningen, og den del af Beskæftigelsesudvalgets område, der er serviceudgifter, omfattes af reduktionen. Listen over emner, som Børne- og Uddannelsesudvalget og Socialudvalget kan kigge på, er tilføjet 3 nye punkter. Derudover er det præciseret, at der er tale om en inspirationsliste for udvalgene og at flere af emnerne allerede er i gang med at blive analyseret.

Made with FlippingBook - Online magazine maker