Byrådets møde 2014

I dag er området kendetegnet ved at være overvejende bebygget af parcelhuse. På adresserne Rønhave Parkvej 41 og 43 ligger der i dag to parcelhuse, som skal rives ned, før projektet og dermed lokalplanen kan realiseres.

Kommuneplan Ejendommen er jf. kommuneplan 2013 beliggende i rammeområde 6.1 BE23.1 med blandet bolig og erhverv, herunder butiksgade som anvendelse og med max. 30 % bebyggelse. Lokalplanen ligger inden for bestemmelserne for rammeområdet.

Trafik Vejadgangen sker fra Karrebækvej, hvorfra der etableres en svingbane ind til lokalplanområdet. For gående og cyklister er der planlagt stiforbindelse til lokalplanområdet fra Rønhave Parkvej.

Miljøvurdering Center for Plan og Erhverv har foretaget en miljøscreening og derefter vurderet, at lokalplanen ikke kræver udarbejdelse af en miljøvurdering, da planen udelukkende fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Denne anvendelse vurderes ikke at have en væsentlig indvirkning på miljøet jf. § 3, stk. 2 i lov om miljøvurdering af planer og programmer Særlige bemærkninger Lokalplanprojektet blev principgodkendt af Ejendomsudvalget den 31.03.2014. Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet Ejendomsudvalget, 02.06.2014 Ad 1: Anbefales Ad 2: Borgermøde afholdes tirsdag den 12. august 2014 kl. 16.00 i Smålandshavet, Karrebæksminde. BESLUTNING Økonomiudvalget, 16.06.2014 Ad 1: Anbefales dog med den bemærkning at der ikke er overensstemmelse med bebyggelsesprocenten i sagsfremstilling og bilag. Jette Leth Buhl og Thor Temte kan ikke gå ind for lokalplanforslaget.

Made with FlippingBook - Online magazine maker