Punkt 178: Affaldsbudget - korrigeret 2014 og 2015-2020, samt affaldsgebyr 2015
07.00.00-G01-35-14 Kompetenceudvalg: Byrådet
Budget 2015-2020 og gebyrerne for 2015 tager udgangspunkt i, at nuværende affaldsordninger er uændrede indtil 1.5.2018, og at der indføres et nyt affaldssystem fra 1.5.2018, som er gennemført i 2019. Der er en opsparing til indførelse af systemet, og gebyret forventes at kunne holdes på samme niveau som nu i hele perioden. Der er i budgettet ligeledes taget højde for forsøg, inden det nye affaldssystem fremlægges til politisk behandling og beslutning senest i 2017. Administrationen indstiller, at 1. affaldsbudget korrigeret 2014, samt budget 2015-2020 (bilag 1) godkendes
2. affaldsgebyrer 2015 - husholdninger (bilag 3) godkendes 3. affaldsgebyrer 2015 – virksomheder (bilag 4) godkendes
Affaldsområdet er et brugerbetalt område med ”hvile-i-sig-selv” princip, hvilket medfører, at området har særskilt mellemregning på hver enkelt ordning. Udgifterne til en ordning dækkes alene af affaldsgebyrer fra tilmeldte ejendomme.
Budgettet tager udgangspunkt i, at nuværende affaldsordninger er uændrede indtil 1.5.2018.
Det forventes, at der indføres et helt nyt affaldssystem fra 1.5.2018, som er gennemført i 2019. Dette vil være nødvendigt for at opfylde fremtidige genanvendelseskrav og sker bl.a. ved indsamling af organisk affald, plast og metal, som ikke indsamles ved husstandene i dag. Omkostningen til investeringen i dette system er indarbejdet i budgettet. Der er en opsparing (på mellemregningen) til indførelse af systemet, og gebyret forventes således at kunne holdes på samme niveau som nu i hele perioden med uændret lovgivning og ordninger. Det nye affaldssystem fremlægges til politisk behandling og beslutning i budgetperioden og inden næste EU-udbud af transporten og beholderindkøb i 2017. Ændringen har sammenhæng med Affaldsplanen, der er i høring og forventes endeligt godkendt september 2014. Ændrer høringen væsentligt på forudsætningerne i planen tages budgettet op til fornyet behandling.
I bemærkningerne til udgiftsbudgettet (bilag 2) er de enkelte udgiftsposter beskrevet, ligesom der er redegjort for gebyret.
Made with FlippingBook - Online magazine maker