Byrådets møde 2014

Punkt 183: Forslag fra byrådsmedlem Lars Hoppe Søe

00.22.02-G01-2-14 Kompetenceudvalg: Byrådet

Lars Hoppe Søe har i mail af 17. juni 2014 anmodet borgmesteren om optagelse af sag på Byrådets dagsorden. Administrationen indstiller, at Byrådet drøfter Lars Hoppe Søe's forslag. Baggrund for forslag Næstved Byråd har en målsætning om at skabe 4000 nye jobs de kommende år. Denne målsætning deles af Radikale Venstre. Med baggrund i den offentlige økonomi, så er der ingen tvivl om, at jobbene primært skal skabes i den private sektor, hvis målsætningen skal nås.

Den nye aftale om kommunernes økonomi for 2015 giver mulighed for at sænke skatten med en klækkelig hjælp fra statskassen med et tilskud på provenuetabet på hhv. 75-50-50-25% i de første fire år. Altså giver staten et stort tilskud, hvis man nedsætter skatten i 2015.

Ide Næstved Kommune skal afskaffe dækningsafgiften, altså den ekstraskat, som erhvervslivet i Næstved Kommune betaler og som giver et provenue på ca. 23 mio kr. fra 2015. Afskaffelsen af dækningsafgiften skal medvirke til øget vækst og fremgang for erhvervslivet i Næstved ved en forbedring af virksomhedernes rammevilkår. Forslaget skal bidrage til at medvirke til en kickstart af jobskabelsen i Næstved Kommune. Finansiering Forslaget finansieres delvis via den klækkelige rabat, som staten giver på skattenedsættelser i 2015+16+17+18. Desuden indregnes dynamiske effekter ved den øgede skattebetaling, øget beskæftigelse, færre kommunale udgifter til beskæftigelsesområdet etc, som fjernelsen af dækningsafgiften vil betyde. Ligeledes indgås en partnerskabsaftale med det lokale erhvervsliv, som bl.a skal forpligte sig til at ansætte flere medarbejdere. Radikale Venstre mener at forslaget vil være udgiftsneutralt i de første fire år og at der herefter vil være en positiv økonomi forbundet med den øgede jobskabelse på sigt.

Forslag

Made with FlippingBook - Online magazine maker