Model 2: Samarbejdsmodel for alle tre kommuner, svarende til den der er mellem Næstved og Faxe, hvor der samarbejdes om forebyggelse, myn-dighedsopgaverne, vagtcentral og de frivillige. Model 3: Samordnet redningsberedskab med fælles beredskabskommission efter § 10 i Beredskabsloven mellem Næstved og Vordingborg kommuner, og Faxe tilknyttet med en samarbejdsaftale, som den i dag mellem Faxe og Næstved.
Den fremtidige struktur for redningsberedskabet i Danmark fra aftalen om kommunernes økonomi for 2015 er:
Redningsberedskabet består i dag af et kommunalt basisberedskab og et statsligt overbygningsberedskab, der tilsammen varetager daglige, lokale opgaver såvel som landsdækkende indsatser. Regeringen og KL er enige om, at der gennem en forenkling af organiseringen på beredskabsområdet kan opnås betydelige effektiviseringsgevinster, mens der fortsat sikres et højt serviceniveau for borgerne. Det kan bl.a. ske ved at samle de nuværende 87 kommunale enheder i større og mere bæredygtige enheder samt ved at sikre en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem det kommunale og statslige beredskab. Der er på den baggrund enighed om, at kommunerne senest 1. januar 2016 vil etablere sig i nye, tværkommunale samarbejder i form af op mod 20 beredskabsenheder. Såfremt kommunerne ikke inden den fastsatte dato har etableret sig i nye enheder, vil regeringen søge tilslutning til at fastsætte nærmere kriterier for en afgrænsning af nye, mere bæredygtige enheder. Parallelt med den kommunale forenkling af organiseringen vil staten foretage strukturtilpasninger og effektiviseringer i det statslige beredskab. Det forventes, at den statslige ramme som følge heraf reduceres med 25 mio. kr. i 2015, 75 mio. kr. i 2016 og 125 mio. kr. i 2017. Samtidig er der enighed om, at de nye større kommunale enheder betyder, at kommunerne mest hensigtsmæssigt kan varetage nogle af de mere specialiserede beredskabsfunktioner, der i dag varetages af staten. Der er derfor enighed om en fremadrettet dialog om, hvordan der kan sikres en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem det kommunale og statslige beredskab. Regeringen og KL er på den baggrund enige om, at det kommunale bloktilskud nedreguleres med 50 mio. kr. i 2015 og 75 mio. kr. i 2016 og frem. Herudover er regeringen og KL enige om, at det vil være muligt at frigøre yderligere 100 mio. kr. i 2015 og frem. Arbejdet med at samle landets redningsberedskaber i op til 20 beredskabsenheder er forankret gennem KL i KKR. KKR Sjælland blev på møde den 9. september 2014 enige om en model, hvor der bliver fire beredskabenheder i Region Sjælland. For Næstveds vedkommende betyder modellen at vi skal etablere en fælles beredskabsenhed med Faxe, Ringsted og Vordingborg kommuner.
Made with FlippingBook - Online magazine maker