111. Garantistillelse i forbindelse med oprensning af 3 jordforureninger efter uheld med villaolietank
Sagsbeh.: Torben Schjelde
Sagsnr.: 2010-901
Sagsfremstilling I forbindelse med undersøgelse og oprydning af jordforurening forårsaget af villatankanlæg, er der etableret forsikringsordning med en forsikringssum på kr. 2 mio. Ordningen administreres af Topdanmark.
Ordningen fastsætter, at -
kommunen skal finansiere udgifter derudover - forsikringsselskabet kan kræve, at kommunen stiller garanti herfor - forsikringsselskabet beslutter på hvilken måde garantien skal stilles
I Næstved Kommune er der p.t. 3 sager, hvor forsikringssummen overskrides eller vil blive overskredet. I alle 3 sager har Topdanmark forlangt bankgaranti
Forvaltningen har overfor Topdanmark tilkendegivet, at Næstved Kommune skal have mulighed for at følge sagerne miljømæssigt og økonomisk i nødvendigt omfang. Dette er accepteret.
Hammervej 5, 4700 Næstved Der henvises til sag nr. 13.
Skovvej 13, 4160 Herlufmagle På Økonomiudvalgets møde den 9. februar 2009 anbefalede Økonomiudvalget Byrådet, at der blev meddelt kommunegaranti på kr. 1,5 mio. Byrådet godkendte den 16. februar 2009 dette, og kommunegarantien forelå den 25. februar 2009. Garantiformen blev ikke accepteret af Topdanmark, idet der blev forlangt bankgaranti. Jørgen Jensens Vej 20, 4700 Næstved Der er forlangt bankgaranti på 1,9 mio. kr. baseret på Topdanmarks skøn. Forvaltningen har forlangt garantibeløbet fastsat på et mere sikkert grundlag. Topdanmark forventer, at garantibeløbet vil foreligge om 1 – 2 måneder. Der er ikke i budget 2010 eller fremover afsat midler i kommunens budget til selvfinansiering eller garantistillelser, men kommunen kan ikke undlade at stille garantier eller finansiere omkostninger i forbindelse med disse oprydningssager. Økonomipåtegning Økonomiforvaltningen oplyser, at der i budgetforliget for 2010 er indskærpet, at der ikke gives ufinansierede tillægsbevillinger, men samtidigt er der i noter til anlægsbudgettet pkt. 61 noteret, at finansiering i disse forureningssager må tages op i hver enkelt sag. Konkret for ovennævnte 3 sager kan oplyses, at der i 2009 er givet bevilling til Skovvej på 1,5 mio. kr., at Økonomiforvaltningen i sag om Hammervej har anbefalet at finansiering tages op i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 1.4 og at finansiering vedr. Jørgen Jensens Vej må tages op når nærmere beregning foreligger.
Byrådet 01.02.2010
142
Made with FlippingBook - Online magazine maker