Vandrådene skal desuden - med henblik på at udpege vandløb - i samråd med kommunen kvalificere udpegningen af vandløb i vandområdeplanerne som enten stærkt modificerede eller kunstige, hvor dette måtte være tilfældet. En betingelse for udpegningen er, at det ikke vil være muligt at opnå en god økologisk tilstand uden en restaureringsindsats.
Konsekvenser af udtagning/udpegning Hvis et vandløb indstilles til udtagning i forbindelse med opgave 1, og Miljøstyrelsen efterkommer indstillingen, så vil det pågældende vandløb ikke længere være en del af vandområdeplanerne, hvilket betyder, at vandløbet ikke fremover skal leve op til krav om god økologisk tilstand.
Hvis et vandløb indstilles til udpegning som kunstigt eller stærkt modificeret i opgave 2, og Miljøstyrelsen efterkommer den indstilling, så kan det betyde: 1) De vandløb, der er over 10 km 2 vil skulle leve op til lavere miljøkrav, dvs. at der ikke er målsætning om god økologisk tilstand, 2) hvis vandløbet er under 10 km 2 , så vil vandløbet på samme måde som i opgave 1 blive udtaget af vandområdeplanerne, og vandløbet skal fremover ikke leve op til kravet om god økologisk tilstand.
For begge opgaver gælder, at vandløb, der ligger midt i et større vandløbssystem, ikke kan udtages af vandområdeplanerne.
På baggrund heraf laver Miljø- og Fødevareministeren den endelige udpegning ift. opgave 1 og 2.
Administrationens vurdering af de vandløb, der foreslås udtaget fra vandområdeplanerne De fleste af disse vandløb foreslås udtaget, da de ikke lever op til kriterierne (slygningsgrad, faldpromille og fysisk indeks) for at blive i vandområdeplanerne, jf. bilag 1, pkt. A. Enkelte opfylder nogle af kriterierne, men er på trods af dette vurderet til at have ringe potentiale til at opnå god økologisk tilstand fx pga. hyppig udtørring.
De vandløb, der er behandlet i forbindelse med opgave 2, foreslås udtaget af vandområdeplanerne, da omkostningerne ved at bringe dem i god økologisk tilstand vil være store både økonomisk og landbrugsmæssigt.
Administrationens vurdering af de vandløb, der ikke foreslås udtaget fra vandområdeplanerne Disse vandløb opfylder kriterierne (slygningsgrad, faldpromille og fysisk indeks) for at blive i vandområdeplanerne og vurderes generelt som vandløb med potentiale til at opnå god økologisk tilstand, jf. bilag 1, pkt B og C.
De vandløb, der er behandlet i forbindelse med opgave 2, foreslås ikke udtaget, da omkostningerne ved at bringe dem i god økologisk tilstand vurderes at være små.
Lovgrundlag BEK nr. 217 af 02/03/2017 (vandrådsbekendtgørelsen) Lov om vandplanlægning
Made with FlippingBook - Online magazine maker