Byrådets møde 2018

Punkt 71: Regulativ for bygge- og anlægsaktiviteter i Næstved

09.18.00-K09-1-17 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet I mange anlægsprojekter er der elementer af støj og støv, der i dag kræver en administrativ tilladelse fra miljømyndigheden ved Næstved Kommune. En stor del af disse aktiviteter holder sig inden for rammerne af, hvad der normalt gives tilladelse til. Ved at beskrive praksis på området i et regulativ, hvorefter der ikke skal søges om tilladelse i de tilfælde, den pågældende aktivitet holder sig inden for rammerne beskrevet i regulativet, vil betyde en administrativ forenkling. I tilfælde, der ligger ud over regulativet, vil det stadig skulle søges om tilladelse eller dispensation til at gennemføre arbejdet. INDSTILLING Administrationen indstiller, at 1. Byrådet vedtager at sende "Regulativ for støjende og støvende bygge-, nedrivnings- og anlægsarbejder i Næstved Kommune" i høring. 2. Byrådet henlægger beslutningskompetencen for regulativet til Teknisk Udvalg. 3. Endelige vedtagelse af "Regulativ for støjende og støvende bygge-, nedrivnings- og anlægsarbejde i Næstved Kommune" samt eventuelle fremtidige ændringer af regulativet kan herefter vedtages af Teknisk Udvalg. Beslutning Teknisk Udvalg 08.01.2018

Ad 1: Anbefales Ad 2: Anbefales Ad 3: Anbefales

Der tilføjes en administrativ bemærkning omkring vibrationsgener til Byrådets behandling.

Administrativ tilføjelse Vedr. vibrationer: I henhold til regulativet skal bygherre vælge den mindst generende arbejdsform. Om det f.eks. ved spunsning er vibrering eller egentlig spunsning, som er den bedste løsning, er op til bygherre at vurdere. Det er en vurdering af de lokale forhold: jordbund, afstand til naboerne og andet, som afgør, hvad den bedste løsning er. Typisk vil den ene form for gene blive erstattet af en anden. Hvis spuns vibreres ned, kan det give anledning til vibrationsgener, hvis spuns hamres ned, giver det anledning til støjgener. Valget af arbejdsmetode kan derfor være den arbejdsmetode, som giver den korteste arbejdsperiode. Hvis naboerne føler sig generet, vil administrationen kunne anmode om en redegørelse, men det påhviler altid bygherre at vurdere forholdene – herunder generne for naboerne.

Som udgangspunkt er naboer, hvor det vurderes, at de vejledende støjgrænser ikke er overholdt, omfattet af høringsreglerne/orienteringskravet. Typisk er det kun naboer inden for 50 til 100 meters afstand, som skal orienteres – alt efter arbejdets karakter.

Byrådet, 30.01.2018 Freja Lynæs Larsen var fraværende.

Made with FlippingBook - Online magazine maker