Ad 1, 2 og 3: Godkendt. Sagsfremstilling
Administrationen har udarbejdet et forslag til et regulativ, som foreslås fremover at regulere alle private og offentlige bygge- og anlægsarbejder i Næstved Kommune. Regulativet er en forenkling af gældende procedure på området, hvor alle støjende eller støvende bygge-, nedrivnings- og anlægsarbejder skal anmeldes til miljømyndigheden ved Næstved Kommune. Hvis forslaget til regulativ vedtages, vil det fremover kun være nødvendigt at ansøge om dispensation, hvis bygge- eller anlægsarbejdet går ud over regulativets bestemmelser.
Regulativet stadfæster gældende praksis på området, men gør reglerne mere gennemskuelige og synlige for borgerne samt for entreprenører m.fl., som overvejer at udføre bygge-, nedrivnings- eller anlægsarbejder i Næstved Kommune. Med regulativet forventer administrationen en forenkling af procedurerne med at regulere de omfattede støjende og støvende arbejdstyper.
For eksempel indeholder regulativet en bestemmelse om, at alle støjende og støvende arbejder skal foretages i dagtimerne. I dagtimerne er der ikke fastsat støjgrænser for arbejdets udførelse, men vilkår om, at bygherre som udgangspunkt skal vælge den mindst støjende arbejdsform. Hvis arbejdet ikke kan udføres i dagtimerne, fx pga. hensynet til trafikken i området, kan bygherre søge om dispensation fra regulativets bestemmelser. En dispensation kan fastsætte nærmere retningslinjer for arbejdets udførelse.
Konsekvenser Regulativet giver større gennemskuelighed for borgere og entreprenører. Regulativet medfører, at færre sager vil kræve konkret sagsbehandling.
Høringer Regulativet sendes i 4 ugers offentlig høring inden endelig vedtagelse.
Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven: Lovbekendtgørelse nr. 966 af 23/06/2017 Bekendtgørelse om regulering af visse aktiviteter: Bekendtgørelse nr. 844 af 23/06/2017
Politisk behandling Teknisk Udvalg Byrådet Bilag Bilag 1: Regulativ for støj og støv
Made with FlippingBook - Online magazine maker