Byrådets møde 2018

Punkt 89: Næstved Kommunes medvirken i Ny Holmegaard Fonden

19.00.00-A00-1-18 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet

I forbindelse med etablering af Det Ny Holmegaard oprettes en anlægsfond, der skal forestå at eje og drive bygninger herunder istandsættelse af bygninger, opbygning af udstillinger, udearealer mv. Denne sag handler om Næstved Kommunes medvirken i bestyrelsen for Ny Holmegaard Fonden (anlægsfonden). Der henvises i øvrigt til efterfølgende sag om anlægsfrigivelse til etablering af Det Ny Holmegaard og sag om overdragelse af Tørvehallerne til Ny Holmegaard Fonden. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Næstved Kommune vil medvirke i bestyrelsen for Ny Holmegaard Fonden. Beslutning Økonomiudvalget, 19.02.2018 Anbefales.

Søren Revsbæk og Kristian Skov-Andersen kan ikke stemme for indstillingen, men ønsker at valggruppe 2 også har plads i fondsbestyrelsen.

Kultur- og Demokratiudvalget, 26.02.2018 Anbefales.

Sebastian Mylsted-Schenstrøm, Rico Carlsen og Githa Nelander kan ikke stemme for indstillingen, men ønsker at valggruppe 2 også har plads i fondsbestyrelsen.

Byrådet, 27.02.2018 Forslag fra Venstre: Venstre foreslår at bestyrelsen udvides til 5 medlemmer og at der i den forbindelse udpeges 2 politisk valgte medlemmer.

For stemte 10: V (9), Githa Nelander (O) Imod stemte 21: A (13), Niels Kelberg (O), B (2), C (2), F (1), Ø (2)

Kultur- og Demokratiudvalgets anbefaling godkendt, således at bestyrelsen består af: Borgmesteren, referencedirektøren for Kulturområdet, formanden for Museum Sydøstdanmark samt repræsentant fra Realdania. Sagsfremstilling

Made with FlippingBook - Online magazine maker