Punkt 90: Det Ny Holmegaard - frigivelse af anlægsbevilling
20.00.00-Ø00-1-18 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet Denne sag handler om behov for frigivelse af anlægsbevilling til Det Ny Holmegaard og fremrykning af anlægsmidler indenfor Kultur- og Demokratiudvalgets anlægsbudget. INDSTILLING Administrationen indstiller, at 1. Kultur- og Demokratiudvalget anbefaler Byrådet at give en anlægsbevilling på 20 mio. kr. til Det Ny Holmegaard og frigiver hele beløbet. 2. Kultur- og Demokratiudvalget anmoder om, at Byrådet fremrykker 10 mio. kr. til 2018, af de 20 mio. kr. Beslutning Økonomiudvalget, 19.02.2018 Ad 1 og 2: Anbefales.
Kultur- og Demokratiudvalget, 26.02.2018 Ad 1-2: Anbefales.
Byrådet, 27.02.2018 Ad 1 og 2: Godkendt. Sagsfremstilling
Byrådet har i anlægsbudget 2019 afsat 20 mio. kr. til etablering af Det Ny Holmegaard (DNH). Der henvises til den foregående sag omkring Næstved Kommunes støtte og medvirken til Ny Holmegaard Fonden. For at kunne påbegynde arbejdet med etableringen af Det Ny Holmegaard skal bevillingen frigives.
Det er med de sidste donationer i 2018 lykkedes at finansiere 103 mio. kr. til fase 1. Realdania donerede i 2016 35 mio. kr. til projektet.
Af hensyn til fremdrift i etableringen af Det Ny Holmegaard skal der indgås en række aftaler omkring rådgivning, projektering, udbud, dispositionsplan, arkitektbistand mv. Der er imidlertid ikke behov for at bevilge (udbetale) hele det afsatte anlægsbeløb i 2018 til anlægsfonden, da størstedelen af ombygningsarbejdet omkring renovering, opbygning af udstillinger mv. først skal udføres og afregnes i 2019. Projektet organiseres omkring en 2-fondsmodel, som bl.a. skal sikre, at projektet kan afløfte moms i anlægsfasen. Konkret betyder det, at der vil blive etableret en anlægsfond (under stiftelse), som vil købe og eje bygninger og udearealer og være bygherre på renovering af bygningerne. Det Ny Holmegaard er en del af Museum Sydøstdanmark. Museet er en driftsfond, der vil leje hovedparten af bygningerne af anlægsfonden. Det betyder, at Museum Sydøstdanmark betaler husleje til anlægsfonden, men også at anlægsfonden årligt donerer overskuddet til Det Ny Holmegaard. Museum Sydøstdanmark vil placere sin administrationsenhed samt faglige medarbejdere på Det Ny Holmegaard samt varetage udstillinger og formidling.
Made with FlippingBook - Online magazine maker