Byrådets møde 2018

Punkt 110: Driftsoverførsler udenfor selvforvaltning fra 2017 til 2018

00.32.10-S00-1-18 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet

I forbindelse med regnskabsafslutningen for 2017 er over- og underskud på driftsbudgetterne uden for selvforvaltning opgjort til netto 90,6 mio. kr. i overskud, hvor de 79,4 mio. kr. ønskes overført til 2018. Der er både politikområder med overskud og politikområder med underskud. INDSTILLING Administrationen indstiller, at der overføres 90.670.763 kr. i overskud og 11.272.588 kr. i underskud til 2018, netto

79.398.175 kr. Beslutning

Økonomiudvalget, 12.03.2018 Niels Kelberg var fraværende. Anbefales med den ændring at overskud på aktivitetsbestemt medfinansiering (15, 7 mio) ikke skal lægges i kassen men skal reserveres til budgetkontrollen.

Byrådet, 20.03.2018 Niels Kelberg, Per Sørensen og Sebastian Mylsted-Schenstrøm var fraværende. Økonomiudvalgets anbefaling godkendt. Sagsfremstilling

Overførselsreglerne giver automatisk overførselsadgang af både over- og underskud udenfor selvforvaltningen, dog skal overskud over 3% begrundes særligt. Mer- og mindreforbrug på Arbejdsmarkedsområdet og på den aktivitetsbestemte medfinansiering overføres jf. reglerne ikke automatisk. Derudover overføres mer- eller mindreforbrug på de brugerfinaniserede områder, Affald og Rotter og Ældreboliger heller ikke.

I budgetforliget blev det besluttet at eftergive underskud ved udgangen af 2017. Dog eftergives maksimalt det forventede underskud som indgik i budgetkontrollen pr. 1/7-2017. Nedenstående opgørelser er korrigeret for eftergivelse. I bilaget kan ses de reelle underskud og hvor stor et eftergivelsesbeløb, der er medtaget.

Der er ved regnskabsafslutningen for 2017 et underskud uden for selvforvaltning på 11.272.588 kr., som overføres til 2018 samt et overskud uden for selvforvaltning på 90.670.763 kr., som ligeledes overføres til 2018. Netto overføres 79.398.175 kr. til 2018.

De opgjorte underskud i regnskab 2017 er på 32,8 mio. kr. Heraf bliver 21,5 mio. kr. eftergivet jf. beslutningen fra budgetforliget for 2018. Underskuddene er primært på Børn og Unge, Sundhed, Psykiatri og Ejendomme.

Made with FlippingBook - Online magazine maker