Punkt 111: Beslutning om overførsel af uforbrugte anlægsmidler fra 2017 til 2018
00.01.00-Ø00-1-18 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet
De uforbrugte anlægsmidler ved udgangen af 2017 er nu gjort op og udgør netto 156,5 mio. kr. De ekstraordinært store anlægsoverførsler skyldes primært et par enkelte store projekter. Der overføres 70 mio. kr. til to parkeringshuse og 17 mio. kr. til færdiggørelse af omfartsvejene.
I henhold til kommunens regler for "Styring og overførselsadgang" bliver frigivne, men ikke forbrugte anlægsmidler automatisk overført til året efter, hvis anlægsprojektet ikke er afsluttet. Uforbrugte rådighedsbeløb bliver derimod ikke automatisk overført til året efter. Alle overførselsbeløb kræver Byrådets godkendelse. INDSTILLING Administrationen indstiller, 1. at de foreslåede anlægsoverførsler på 185.940.843 kr. i udgift og 29.433.649 kr. i indtægt godkendes 2. at der søge overførsel af 2.989.543 kr. til renovering i Stenlængegård, hvis økonomiudvalget godkender sagen om Stenlængegård 3. at restbeløbet afsat til grundkapitallån 6.255.590 kr. overføres til 2018 4. at der godkendes følgende bevillingsændringer: 1. den del af restrådighedsbeløb til jord og bygninger, som ikke er forudsat lånefinansieret - i alt 8.049.000 kr., overføres til en samlet pulje som bl.a. kan anvendes til nedskrivning af mindstepriser på salg af jord og til finansiering af ikke budgetlagt byggemodning 2. at rådighedsbeløb på 2,5 mio. kr. afsat til "Bagvej" til Maglemølle overføres til drift af kollektiv trafik i overensstemmelse med Byrådets beslutning i mødet den 28. marts 2017 3. at der gives en anlægsbevilling på 220.509 kr. i udgift og 220.509 kr. i indtægt til skiltning af Østersøruten, idet Vejdirektoratet har givet tilsagn om dækning af udgifterne Beslutning
Økonomiudvalget, 12.03.2018 Niels Kelberg var fraværende. Ad 1 til 4: Anbefales.
Byrådet, 20.03.2018 Niels Kelberg, Per Sørensen og Sebastian Mylsted-Schenstrøm var fraværende.
Ad 1 til 4: Godkendt. Sagsfremstilling
De dele af kommunens aktiviteter, som henføres til anlægsprojekter, er ofte af en sådan karakter, at de strækker sig over flere regnskabsår. Byrådet fastsætter år for år ved den årlige budgetlægning den økonomiske ramme, som skal gælde for det enkelte anlægsprojekt i det kommende år.
Made with FlippingBook - Online magazine maker