Byrådets møde 2018

Den samlede låneopgørelse for 2017/2018 opgøres herefter til 29.476.684 kr. Låneopgørelsen svarer i praksis alene til den resterende låneramme for 2017. I 2017 er givet en lånedispensation på 29,0 mio. kr. vedr. kommuner med lav likviditet. Alle 29,0 mio. kr. hjemtages som et 10-årigt lån, hvilket er maksimum for lånedispensationen. Alle øvrige områder omfattet af restlånerammeopgørelsen for 2017 giver mulighed for yderligere låneoptagelse på 476.684 kr., som kan hjemtages over 25 år. Administrationen finder det ikke formålstjenligt at hjemtage dette meget beskedne lån over 25 år. Administrationen anbefaler i stedet at den ubenyttede resterende låneramme på 476.684 kr. udnyttes til ekstraordinært at nedbringe kommunens deponerede midler. Der har i løbet af 2015 været hjemtaget foreløbigt á conto lån på 2,5 mio. kr. vedr. lånedispensation til udbredelse af bredbånd og mobildækning. Projektet og lånet blev i første omgang overført til 2016, og ny dispensation gør det muligt også at overføre til 2017. Projektet er anlægsoverført til 2018, men lånedispensationen giver ikke yderligere mulighed for at overføre projektet til 2018, hvorfor restlån på 2,168 mio. kr. tilbagebetales. Alle øvrige opgjorte områder i den resterende låneramme 2017 er omfattet af automatisk låneadgang. Der er ikke tidligere hjemtaget aconto-lån vedr. 2017 som skal modregnes. I låneopgørelsen er foretaget modregning vedr. kommunal garantistillelse for lån, hvilket sikrer deponeringsfritagelse. Garantistillelsen vedrører Tybjerglille Bakker Vandværk som ikke er omfattet af vandsektorloven, hvilket ellers er normen. Det betyder, at selskabet ikke er omfattet af Lånebekendtgørelsens undtagelsesregel, som normalt sikrer at garantistillelsen ikke påvirker kommunens egen låneramme. Der er reelt godkendt garantistillelse op til 800.000 kr., men Tybjerglille Bakker Vandværk har foreløbig kun optaget byggekredit med garantistillelse på 500.000 kr., hvorfor foreløbig dette beløb modregnes i lånerammen. I nedenstående opgørelse gælder at + = større låneoptagelse og - = mindre låneoptagelse. Den resterende låneramme for 2017 opgøres på følgende måde: Udgifter med låneadgang:

Energibesparende foranstaltninger

1.382.359 kr.

Udskift armatur vejlys, energibesp. foranst.

1.336.160 kr.

Lånedispensation, kommuner med lav likviditet

29.000.000 kr.

Lånedispensation, udbredelse af bredbånd og mobildækning i yderområderne

-2.168.405 kr.

Lån til betaling af ejendomsskatter

426.570 kr.

Deponeringsfritagelse, Tybjerglille Bakker Vandværk

-500.000 kr.

I alt mulig restlåneramme 2017

29.476.684 kr.

Den resterende mulige låneramme for 2017 udgør herefter 29.476.684 kr., hvoraf alene de 29.000.000 kr. foreslås låneoptaget og de resterende 476.684 kr. foreslås udnyttet til frigivelse af deponering. Den samlede låneramme er indarbejdet i budget 2018 med 38,65 mio. kr. Umiddelbart taler det for en negativ likviditetspåvirkning når der kun lånes 29,0 mio. kr. Dette modsvares/neutraliseres i betydeligt omfang af at de låneberettigede anlægsudgifter til jordforsyning (0 kr.) og energibesparende foranstaltninger slet ikke er afholdt i forventet omfang i 2017. I alt udgør disse mindreudgifter til låneberettigede udgifter ca. 7,7 mio. kr. i 2017. Dertil kommer, at de afledte terminsudgifter af den mindre låneoptagelse også vil give en løbende årlig besparelse. Det anbefales at konsekvensberegningerne medtages i den samlede vurdering, sammen med udviklingen i øvrige lån ved budgetkontrollen på politikområde Finansiering, hvilket er i tråd med målet om at eventuelle tillægsbevillinger kun gives i forbindelse med budgetkontrollerne. For på trods af en forholdsvis begrænset likviditetspåvirkning, så vil der fortsat være en betydelig bevillingsændring i primært lånerammen for 2018 på 9,65 mio. kr. Den detaljerede beregning af restlåneramme 2017 fremgår af vedlagte bilag.

Made with FlippingBook - Online magazine maker