Byrådets møde 2018

At det vil være meget vanskeligt at finde alternativ boligplacering af de 72 flygtninge, der pt. bor på Skyttemarksvej.

På nuværende tidspunkt har Næstved Kommune 202 flygtninge boligplaceret i midlertidige boliger, heraf 72 i pavillonerne på Skyttemarksvej. Bilag 1 indeholder en oversigt over, hvor mange der bor på de forskellige lokaliteter, hvor mange ledige værelser vi har, samt hvor mange flygtninge der har fået anvist en permanent bolig i løbet af 2017.

Da pavillonerne blev etableret i 2015 blev der ved byggetilladelsen givet dispensation i forhold til mindstekravene for isoleringstykkelse. Dispensationen blev givet efter daværende gældende bygningsreglement, som gav mulighed for, at de midlertidige pavilloner kunne opstilles i maks. 3 år. Derfor udløber byggetilladelsen den 20. juni 2018.

Det nugældende bygningsreglement åbner op for, at pavillonerne kan opstilles i maks. 5 år. Der skal dog fortsat dispenseres for kravene til isoleringstykkelse, hvilket bl.a. kræver opstilling af en CO2 beregning for pavillonerne. Administrationen vurderer, at pavillonernes midlertidige periode kan udvides fra 3 år til i alt 5 år. Den midlertidige periode forventes ikke at kunne forlænges ud over de 5 år.

Administrationen kan oplyse, at det er særdeles vanskeligt (nærmest umuligt) at anvise permanente boliger til enlige flygtninge, som endnu ikke er kommet i job. Det skyldes, at der er meget få ledige lejemål som er så billige, at integrationsydelsen på 6.182 kr. pr. måned rækker til husleje, opvarmning, transport og mad. Dette er den primære årsag til, at kommunen fortsat har 202 flygtninge i midlertidige boliger - og derfor også fortsat har behov for at have mange midlertidige boliger.

Såfremt man ikke forlænger anvendelsen af pavillonerne til midlertidige boliger for flygtninge, så skal de nuværende 72 antal flygtninge hurtigst muligt (inden den 20. juni) flyttes til andre lokaliteter. Dette vil blive en vanskelig opgave, da vi pt. kun har 4 ledige værelser på andre lokaliteter.

Nye boliger på vej Såfremt pavillonerne forlænges i to år, så vil det til den tid være lettere at anvise permanente boliger til flygtningene, da der vil blive bygget 70 nye små og billige 1-værelsesboliger i årene 2019-2020.

Der er godkendt skema A for følgende små og billige boliger. Lejerbo vil bygge 17 1-værelsesboliger på Sneppevej.

Boligselskabet Sjælland vil bygge 11 1-værelsesboliger på Præstøvej. Domea vil bygge 20 1-værelsesboliger på Nygårdsvej og 22 på Ejlersvej.

Flygtningestrømmen er aftagende/på et relativt lav niveau, og derfor vil det være lettere at undvære pavillonerne om to år, end det er nu.

Hvad koster det at forlænge? Administrationen har bedt Lyngkilde Rådgivende Ingeniører om at vurdere, hvad det vil koste at forlænge brugen af pavillonerne. De vurderer, at der ved en forlængelse skal budgetteres med 70.000-75.000 kr. årligt i udvendig

Made with FlippingBook - Online magazine maker