Punkt 122: Godkendelse af skema B for 33 boliger på Præstøvej 65
03.02.10-P19-3-18 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet
Boligselskabet Sjælland fik den 27. juni 2017 godkendt skema A til ombygning af det eksisterende vandrehjem på Prøstøvej 65 til 33 almene boliger. Projektet har været i udbud og Næstved Kommune har meddelt byggetilladelse til ombygningen. Dermed er Skema B klar til endelig godkendelse af Næstved Kommune inden byggeriet kan sættes igang. INDSTILLING Administrationen indstiller, 1. at projektet og herunder skema B godkendes, og 2. at det kommunale grundkapitaltilskud på 5,816 mio. kr. godkendes, hvoraf der kan opnås 1,346 mio. kr. i statstilskud, og 3. at der ydes kommunal garantistillelse, som på nuværende tidspunkt er beregnet til 31,222 mio. kr. Beslutning Økonomiudvalget, 16.04.2018 Helge Adam Møller og Hanne Sørensen var fraværende.
Ad 1: Anbefales Ad 2: Anbefales Ad 3: Anbefales
Byrådet, 24.04.2018 Jette Leth Buhl var fraværende. Ad 1, 2 og 3: Godkendt. Sagsfremstilling
Boligselskabet Sjælland har den 27. juni 2017 fået godkendt skema A til ombygning af det eksisterende vandrehjem på Præstøvej 65, hvor der opføres 22 almene familieboliger med 3 værelser og 11 små billige boliger med 1 værelse. Projektet har et samlet areal på 2.767 m2 og den samlede pris for byggeriet er opgjort til 58,162 mio. kr.
Projektet fik meddelt byggetilladelse den 8. februar 2018, og skema B blev efterfølgende fremsendt til behandling af Næstved Kommune. Ved Byrådets godkendelse af projektet forventes byggeriet, at kunne sættes igang kort tid efter, og boligerne forventes at være klar til indflytning 1. maj 2019.
Den gennemsnitlige husleje for boligerne er beregnet til at være 985 kr./m2 pr. år eksl. forbrug, men huslejen varierer lidt, da der til nogle boliger er tilknyttet have, og andre boliger har altaner, hvilket der tages højde for i prisen/m2 pr. år.
Made with FlippingBook - Online magazine maker