Punkt 124: Genvurdering af rente- og afdragsfrit lån til Næstved Skytteforening
00.36.00-Ø40-2-18 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet
Næstved kommune og Sammenlægningsudvalget godkendte i 2006 at der blev ydet et rente- og afdragsfrit lån på ialt 600.000 kr. til Næstved Skytteforening i forbindelse med etablering af nyt skyttecenter på Brolæggervænget 14 i Stenstrup Industriområde. En betingelse for ydelse af lånet var, at lånet skulle tilbagebetales ved et evt. salg samt at lånet skulle genvurderes efter 10 år. INDSTILLING Administrationen indstiller at byrådet træffer beslutning i forhold til følgende muligheder:
1) Lånet forlænges i 10 år, hvorefter der afdrages med 24.000 kr. årligt i 25 år. 2) Lånet forlænges i 5 år, hvorefter der afdrages med 24.000 kr. årligt i 25 år. 3) Lånet påbegyndes afdraget fra 2019 med 24.000 kr. årligt i 25 år. 4) Lånet fortsætter uændret og genvurderes i 2028. Beslutning Økonomiudvalget, 16.04.2018 Helge Adam Møller og Hanne Sørensen var fraværende. Ad 4: Anbefales.
Byrådet, 24.04.2018 Jette Leth Buhl var fraværende. Ad 4: Godkendt. Sagsfremstilling
I forbindelse med at Næstved Skytteforening flyttede fra utidssvarende kælderlokaler under Herlufsholmhallen til et nyetableret skyttecenter på Brolæggervænget i Stenstrup industriområde blev der ydet et rente- og afdragsfrit lån på ialt 600.000 kr. Lånet blev ydet med betingelse om, at det skulle indfries i forbindelse med evt. salg og at det skulle revurderes efter 10 år.
Økonomiske oplysninger Der er indhentet oplysninger om foreningens økonomi hvad angår årerne 2015, 2016 og 2017.
Der vedlægges en oversigt over aktiver/passiver og årets resultat for de 3 år. Tillige er angivet, hvor mange medlemmer foreningen har de respektive år.
Made with FlippingBook - Online magazine maker