Den forberedende grunduddannelse erstatter en række af de nuværende forberedende tilbud og uddannelser, herunder produktionsskoler og VUCer. Samtidig bygger den nye grunduddannelse ovenpå eksisterende erfaringer, viden og tilgange blandt andet fra produktionsskolernes værkstedspædagogik og VUC’s almenundervisning. FGUen kommer til at bestå af tre spor: en almen grunduddannelse, en produktionsgrunduddannelse og en erhvervsgrunduddannelse.
Overordnet proces Den forberedende grunduddannelse etableres som statslige selvejende institutioner. På landsplan forventes der at blive oprettet ca. 30 institutioner med omkring 90 skoler. Der er taget udgangspunkt i én skole pr. kommune. Hver institution dækker et geografisk område (dækningsområdet) svarende til et antal kommuner. Under hver institution etableres en eller flere skoler. Der er ikke i det politiske aftalegrundlag, lovforslagene eller i det forelagte præsentationsmateriale givet pejlemærker for geografisk inddeling i dækningsområder eller placering af de ca. 30 institutioner. Det er op til kommunerne at komme med forslag hertil og via KommuneKontaktRådet (KKR) fremsende indstillinger til Undervisningsministeriet.
I drøftelserne af dækningsområder og placering af institutioner samt skoler har kommunerne inddraget de nuværende forberedende skoletilbud og institutioner. Kommunernes forslag til dækningsområder samt placering af institutioner og skoler skal indsendes til KKR senest 9. maj 2018. Det betyder, at de enkelte byråd skal have færdigbehandlet deres indstilling ultimo april.
Senest 1. juni skal KKR fremsende indstilling til Undervisningsministeren, og primo september opretter Undervisningsministeren de nye institutioner.
Til orientering nedsættes en overgangsbestyrelse for FGUen.
Strukturelle rammer For at skabe de bedste muligheder for at de unge gennemfører uddannelsen, skal de strukturelle rammer indrettes efter de unge. Det betyder, at: Skolernes placering skal tage hensyn til de unge i målgruppens transportmuligheder og afstand til skole. Der må som udgangspunkt ikke være en ringere dækning end de nuværende produktionsskoler tilbyder. En skole kan ligge på flere matrikler. For den enkelte elev skal undervisningen i udgangspunktet kunne modtages ét sted. En skole skal efter en overgangsperiode på 4 år opleves som et sammenhængende skolemiljø, der tilbyder alle tre spor, så eleverne kan deltage i fællesaktiviteter sammen uanset spor.
Herudover skal skolerne så vidt muligt placeres i eksisterende bygninger fra produktionsskoler, VUC m.fl.
Disse hensyn skal afvejes i forhold til, at antallet og størrelsen af institutioner skal sikre: En effektiv drift, særligt af de administrative funktioner Faglig bredde Økonomisk bæredygtighed Et dækningsområde med et rimeligt antal kommuner, hvorfra der henvises elever.
Forslag til dækningsområde samt placering af institution og skoler
Made with FlippingBook - Online magazine maker