Byrådets møde 2018

Punkt 131: Ændring af Farimagsvej mellem Ringstedgade og Hvedevænget/Kvægtorvet

05.00.00-G01-148-17 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet

Administrationen fremlægger skitseprojekt for etablering af cykelbane på Farimagsvej samt forlængelse af højresvingsbane mod Ringstedgade til godkendelse. Ekspropriation ved frivillig aftale af berørt areal hos 1 lodsejer ønskes igangsat snarest muligt. INDSTILLING Administrationen indstiller, at:

1. det udarbejdede skitseprojekt godkendes. 2. der igangsættes ekspropriation af areal hos den berørte lodsejer. Beslutning Teknisk Udvalg, 03.04.2018

Ad 1: Anbefales Ad 2: Anbefales

Økonomiudvalget, 16.04.2018 Helge Adam Møller og Hanne Sørensen var fraværende.

Ad 1: Anbefales Ad 2: Anbefales

Byrådet, 24.04.2018 Jette Leth Buhl var fraværende.

Ad 1 og 2: Godkendt. Sagsfremstilling

Administrationen har på baggrund af beslutning på mødet i Teknisk Udvalg d. 30. oktober 2017 udarbejdet et skitseprojekt for etablering af cykelbane og forbedrede forhold for højresvingende fra Farimagsvej til Ringstedgade. Projektet er udarbejdet i samarbejde med ekstern trafiksikkerhedsrevisor og i dialog med Politiet. Projekttegning og tilhørende tværsnit er vedlagt som bilag 1 og 2.

Det af udvalget tidligere besluttede skitseprojekt er bearbejdet nærmere af administrationen og en ekstern trafiksikkerhedsrevisor. Af trafiksikkerhedsmæssige årsager blev etablering af parkering i midterarealet på det gamle sporareal fravalgt. Parkeringspladserne vurderes at kunne skabe farlige situationer, og det frarådes derfor at udføre dem.

Made with FlippingBook - Online magazine maker