Punkt 144: Samlet budgetkontrol pr. 1. april 2018
00.15.00-A00-6-18 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet
Administrationen har udarbejdet årets første budgetkontrol. Budgetkontrollen viser mindreudgifter i forhold til det korrigerede budget på 150 mio. kr. og et forbrug af kassebeholdningen på 142 mio. kr., hvilket er 152 mio. kr. mere i kasseforbrug end i det oprindelige budget. Forbruget af kassebeholdningen skyldes dels, at der bruges ca. 70 mio. kr. af anlægsoverførslerne fra 2017, og dels at selvforvaltningsvirksomhederne forventer at bruge ca. 28 mio. kr. af deres opsparing fra tidligere år, samt at der fortsat er budgetudfordringer på Børn og Unge, samt Handicapområdet på i alt ca. 28 mio. kr. INDSTILLING Administrationen indstiller, at 1. de udgiftsneutrale bevillingsændringer godkendes både i 2018 og 2019 – dvs. flytning af budgetbeløb fra ét politikområde til et andet, jf. bilag 3 2. der gives tillægsbevilling på -1.900.000 kr. på politikområdet Dagpasning som følge af genberegning af demografi 3. der gives tillægsbevilling på 146.000 kr. på driften på politikområde Undervisning – finansieret af modsvarende tillægsbevilling på anlæg 4. der gives en tillægsbevilling på 183.000 kr. på driften på politikområde Undervisning, idet der i overførselssagen var glemt at overføre restbeløb på Naturskolen. 5. der gives tillægsbevillinger på -28.647.000 kr. på anlæg på enkeltprojekter. jf sidste kolonne i bilag 4 6. anlægsrammen i 2019 forhøjes med 28,5 mio. kr. som konsekvens af de nedskrevne anlægsbevillinger i 2018 7. Byrådet beslutter fordelingen af reservepuljen på 15,7 mio. kr. i forbindelse med denne budgetkontrol 8. fagudvalgene beslutter, at der udarbejdes reduktionsforslag til mødet i juni til at kompensere de forventede merudgifter uden for selvforvaltning i 2018 og 2019. Forslagene forventes at have effekt fra 4. kvartal 2018. 9. de to næste budgetkontroller gennemføres pr. 1/8 og pr. 1/11-18. 10. budgetkontrollen godkendes. Beslutning
Økonomiudvalget, 22.05.2018 Hanne Sørensen var fraværende. Ad 1-10: Anbefales.
Ad 7: Udvalget anbefaler at reservepuljen på 15,7 mio kr. tilføres med 10 mio kr. til Børn og Unge og 5,7 mio kr. anbefales tilført Handicapområdet i 2018 i forbindelse med denne budgetkontrol. Det er engangsbeløb.
Byrådet, 29.05.2018 Thor Temte var fraværende. Ad 1-10: Godkendt. Ad 7: Godkendt med Økonomiudvalgets anbefalinger. Sagsfremstilling
Den samlede budgetkontrol viser et mindreforbrug på 150 mio. kr. i forhold til bevillingerne (inkl. overførsler fra 2017), men et underskud på 152 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget for 2018. Det store underskud skyldes primært et stort forbrug af overførslerne fra 2017, på både anlæg, selvforvaltning og øvrig drift. Herudover er der budgetproblemer på Børn og Unge, samt Handicapområdet. Der forventes til gengæld mindreudgifter på Arbejdsmarked og Aktivitetsbestemt medfinansiering på Sundhed i 2018 på i alt 35-40 mio. kr.
Made with FlippingBook - Online magazine maker