Resultatet af budgetkontrollen i forhold til bevillingerne er:
I mio. kr.
Forventet regnskab 1. april
Afvigelse i forhold til korrigeret budget 1. april
Drift inkl. selvforvaltning 4.862
-73
Anlæg
183
-89
Finansiering
-4.904
11
I alt
142
-150
+=merudgift/underskud; -= mindreudgift/overskud.
Resultatet af budgetkontrollen er, at der forventes driftsudgifter på 4.862 mio. kr. Det er 73 mio. kr. mindre,, end der er afsat i det korrigerede budget. På anlæg forventes der mindre-udgifter på 89 mio. kr., og på finansiering forventes der mindreindtægter på 11 mio. kr. I alt forventes regnskabet at udvise mindreforbrug på 150 mio. kr. i forhold til bevillingerne.
Der forventes et årsresultat på 142 mio. kr. i underskud. I det oprindelige budget var der budgetteret med et overskud på 10 mio. kr. (efter korrektion for servicebufferpulje). Dvs. at der forventes et forbrug af kassebeholdningen, som er 152 mio. kr. større end oprindeligt budgetteret. Det er en markant afvigelse i forhold til det oprindelige budget. Det skyldes primært, at der er overført meget store restbevillinger fra regnskabsår 2017, og det i denne budgetkontrol forventes, at der bruges en væsentlig del af overførslerne her i 2018, sådan at det beløb, som overføres til 2019, er et langt mindre.
Når budgetkontrollen er 150 mio. kr. bedre end bevillingerne, men forværret med 152 mio. kr. i likviditetsforbrug, så skyldes det, at der er givet tillægsbevillinger på 302 mio. kr. Det korrigerede budget er altså højere end det oprindelige budget. Det er primært overførsler fra 2017 til 2018, der er givet tillægsbevillinger til.
Det forventede mindreforbrug på driften på 73 mio. kr. dækker over, at der på nogle politikområder forventes budgetoverskridelser, som dog er mere end opvejet af mindreudgifter på andre politikområder. De politikområder, hvor der forventes budgetoverskridelser, er Handicap, Børn og Unge, Trafik og grønne områder samt Ejendomme.
Samlet set er resultatet af budgetkontrollen blandet. Det er positivt, at der fortsat er overskud på arbejdsmarked og aktivitetsbestemt medfinansiering, men det er negativt, at der stadig ikke er opnået balance på de sværere styrbare områder – Børn og Unge og Handicappede.
Politisk behandling Økonomiudvalget Byrådet
Supplerende bemærkninger Budgetkontrollen er behandlet i alle fagudvalg. Det er ikke alle indstillingspunkter i denne samlet budgetkontrolsag, som har været relevant for alle fagudvalg. Fagudvalgene har taget de relevante indstillingspunkter til efterretning/godkendt
Made with FlippingBook - Online magazine maker