Byrådets møde 2018

Punkt 151: Beslutning om godkendelse af forslag til Lokalplan 092, kommuneplantillæg 6 for vindmøller ved Sparresholm

01.16.06-P16-2-12 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet

Sparresholm Gods har ansøgt om 3-4 vindmøller på op til 149,9 meter. Et debatoplæg om projektet har været i offentlig høring i oktober 2012, og nu er forslag til lokalplan, jf. bilag 1 og 2, og miljørapport, jf. bilag 3a-3d, klar. Miljørapporten viser detaljeret påvirkningen på landskabet og hos naboerne med hensyn til udsigt, støj og skygger. Også forholdet til dyr og planter er beskrevet. Opstilling af vindmøllerne vil give en forventet produktion svarende til 7.500 husstandes forbrug. INDSTILLING Administrationen indstiller, at: 1. Forslag til lokalplan og miljørapport godkendes til offentliggørelse 2. Der afholdes borgermøde om projektet i tredje uge af offentlighedsperioden, tirsdag den 19. juni 2018, kl. 16.30 i Toksværd Forsamlingshus. Beslutning Plan- og Erhvervsudvalget, 14.05.2018 Ad 1: Anbefales Ad 2: Godkendt med den ændring at mødet starter kl. 18.00.

Økonomiudvalget, 22.05.2018 Hanne Sørensen var fraværende. Carsten Rasmussen, Helge Adam Møller og Lars Hoppe Søe anbefaler ad 1. Niels Kelberg kan ikke gå ind for beslutningen.

Jette Leth Buhl, Freja Lynæs Larsen, Søren Revsbæk og Kristian Skov-Andersen afventer deres stillingtagen til Byrådets behandling.

Administrativ tilføjelse Lokalplanen sendes i høring i 10 uger af hensyn til sommerferien fra den 6. juni 2018 til den 20. august 2018.

Byrådet, 29.05.2018 Thor Temte var fraværende. Ad 1: Godkendt.

Made with FlippingBook - Online magazine maker