Byrådets møde 2018

Punkt 152: Beslutning om vejnavn til et område ved De Lodne Højder

05.01.01-G01-3-18 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet

Eskeskoven ved De Lodne Højder giver, ud over 53 parcelhusgrunde, adgang til en stor matrikel til opførelse af sokkelhuse. Bygherre ønsker selvstændigt vejnavn til matriklen. INDSTILLING Administrationen indstiller, at vejen for området matr.nr. 7ar Øverup By, navngives Eskelunden. Beslutning Teknisk Udvalg, 07.05.2018 Anbefales

Byrådet, 29.05.2018 Thor Temte var fraværende. Godkendt. Sagsfremstilling

I forbindelse med vedtagelse af lokalplan B53.1-1/D45.1-1, vedtog Byrådet i august 2007 (sag nr. 285) en vejnavneplan for lokalplanområdet. De Lodne Højder er stamvejen i området og alle øvrige veje er direkte sideveje til denne (Eskeskoven, Grøftestykkerne, Ræveagrene, Kærsagrene)

Matrikel 7ar Øverup By, Herlufsholm har adgang via Eskeskoven og er vist som en del af Eskeskoven på vejnavneplanen fra 2007. Bygherre ønsker imidlertid, at området, matrikel 7ar Øverup By, Herlufsholm, får vejnavnet Eskelunden for at give sokkelhusene en særlig identitet.

Administrationen bakker op om vejnavnet Eskelunden, da vejnavneplanen fra 2007 ikke tager højde for, at de 30 sokkelhuse har behov for individuelle adresser. Der var oprindeligt lagt op til, at husene skulle nummereres 1A, 1B, 1C mv. Imidlertid er denne løsning ikke mulig, idet der er flere sokkelhuse end bogstaver i alfabetet. Matrikel 7ar er på 17,7

ha og forventes ikke udstykket yderligere. Adgangsvejen til matriklen er fra Eskeskoven. Løsningen overholder adressebekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 271 af 13/04/2018.

Lovgrundlag Bekendtgørelse om vejnavne og adresser nr. 271 af 13. april 2018 (træder i kraft 07/05 2018)

Politisk behandling Teknisk Udvalg

Made with FlippingBook - Online magazine maker