Byrådets møde 2018

Tilføjelse til § 3: ”Friarealer og ubebyggede arealer må ikke anvendes til udendørsservering”

Ændring til § 9.1 "Udendørsservering" fjernes.

Redegørelsesdelens afsnit om "Lokalplanens indhold - Grønne områder, landskab og beplantning" tilrettes ligeledes inden planen sendes i høring.

Enhedslisten kan ikke gå ind for beslutningen. Projektet bør ikke gennemføres da det har konsekvenser for detailhandel og anden handel i omgivende landområder og centerbyer i omliggende kommuner. Sagsfremstilling Lokalplanforslaget giver mulighed for en udvidelse af det samlede areal til detailhandel med op til 10.000 m 2 , hvilket samlet set vil betyde, at Næstved Storcenter kan udnytte en detailhandelsramme på 50.000 m 2 , jf. bilag 1 og 2. Det skal bemærkes, at godkendelse af forslag til lokalplan 096 forudsætter, at "Detailhandelsplanen - tillæg til Kommuneplan nr. 1" vedtages endeligt på byrådsmøde den 26. juni 2018.

Den nye bebyggelse kan opføres i op til 18 m og skal sammenbygges med den eksisterende bebyggelse. Lokalplanen skal sikre, at den samlede bebyggelse fremstår som en sammenhængende arkitektonisk enhed.

Lokalplanområdet Lokalplanområdet har et areal på ca. 19,99 ha og ligger på adresserne Næstved Storcenter 1, 3, 4, 5, 7 og 100, jf. bilag 3. Lokalplanområdet er afgrænset af Køgevej, Holsted Allé og Øverup Allé samt mod nord af et grønt rekreativt område med en bred jordvold. Omkring planområdet findes boligområder, erhvervsområder, centerområder og rekreative områder. Ved krydset mellem Holsted Allé og Køgevej findes Holsted Kirke.

Næstved Storcenter, som blev opført i 1986 og senere udvidet i 2001, har i dag et areal på 43.240 m 2 . Detailhandelsrammen (arealer til detailhandelsbutikker) fra Kommuneplan 2013 på ca. 40.000 m 2 er stort set fuldt udnyttet.

Lokalplanens formål Lokalplanens formål er at:

give mulighed for udvide bebyggelsen på et 19.000 m 2 stort byggefelt give mulighed for etablering af yderligere 10.000 m 2 til detailhandel

sikre et ensartet udtryk for den samlede bebyggelse sikre en funktionel og sikker afvikling af trafikken sikre arealer til parkering, beplantning m.v.

Lokalplanens indhold Anvendelse

Lokalplanområdet må anvendes til centerformål, hvor der må etableres bebyggelse og anlæg til detailhandel, liberalt erhverv, undervisnings- og mødelokaler, offentlig service, cafe/restaurant og underholdning/biograf. De nye ejere af storcenteret ønsker at anvende en del af arealet i den nye tilbygning til biograf.

Made with FlippingBook - Online magazine maker