Byrådets møde 2018

Ubebyggede arealer Der stilles krav om etablering af friarealer i forhold til byggeriets omfang. Friarealer defineres som tagterrasser, områder til udendørsservering, beplantede arealer mv. Lokalplanen giver mulighed for, at en del af det sydlige friareal langs bygningen samt tagarealet kan anvendes til udendørsservering og ophold. Friarealerne skal fremstå grønne, ligesom de gør i dag. Eksisterende beplantning langs Køgevej og Holsted Allé skal bevares og ligeledes skal eksisterende beplantning på parkeringsarealerne bevares. Skiltning og belysning Der kan opsættes større facadeskilte ved hver indgangsportal, ved endevæggen på ny bebyggelse samt endevæggen mod Øverup Alle, hvor der etableres en ny indgang. Facadeskiltene kan belyses med effektbelysning. Fritstående pyloner på maksimum 8 meter og flaggrupper på op til 12 meter kan opstilles på udvalgte steder.

Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanområdet er på nuværende tidspunkt omfattet af følgende planlægning: Kommuneplanramme til centerformål 1.5 C4.1 Lokalplan C4.1-1

Eksisterende bestemmelser i Lokalplan C4.1-1 og i kommuneplanrammen angiver en bygningshøjde på 8,5 m og en bebyggelsesprocent på 50. Da realisering af projektet forudsætter en bygningshøjde på 18 m samt en bebyggelsesprocent på 60, betyder det, at der er udarbejdet forslag til kommuneplantillæg nr. 9 som fremlægges samtidig med nærværende lokalplanforslag.

Lovgrundlag Planloven

Politisk behandling Plan- og Erhvervsudvalget Økonomiudvalget Byrådet

Supplerende bemærkninger Forslag til Lokalplan 096 blev principgodkendt af Plan- og Erhvervsudvalget den 5. marts 2018 (sag nr. 26).

Der foreligger udkast til en frivillige udbygningsaftale vedr. grundejers udgifter til infrastrukturanlæg ved Øverup Allé. Byrådets indgåelse af udbygningsaftalen fremlægges til vedtagelse samtidig med den endelige vedtagelse af lokalplan 096. Bilag Bilag 1: Forslag til Lokalplan 096 for Næstved Storcenter Bilag 2: Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9

Made with FlippingBook - Online magazine maker