Punkt 167: Beslutning om godkendelse af forslag til regulativ for husholdningsaffald
07.01.00-P24-1-18 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet
Næstved Kommune har i 2014 vedtaget en affaldsplan, som blandt andet skal sikre, at statens mål om at genanvende 50 % af husholdningsaffaldet kan opnås. For at kunne opfylde målene skal nye affaldsordninger implementeres. Regulativet beskriver retsreglerne om forholdet mellem borgerne og fastlagte regler på affaldsområdet fx en affaldsordning. INDSTILLING Administrationen indstiller, at: 1. Forslag til ændring af regulativ for husholdningsaffald godkendes. 2. Godkendt forslag til regulativ for husholdningsaffald sendes i offentlig høring i 4 uger. Beslutning Teknisk Udvalg, 04.06.2018 Ad 1 og 2 anbefales
Økonomiudvalget, 18.06.2018 Ad 1 og 2: Anbefales.
Byrådet, 26.06.2018 Rico Carlsen var fraværende.
Ad 1 og 2: Godkendt. Sagsfremstilling
Det nye affaldssystem blev vedtaget af Byrådet den 20. december 2016 (sag nr. 200) og bliver implementeret i oktober 2018. Det er obligatorisk at anvende den skabelon, som fremgår af affaldsbekendtgørelsen. Dette gælder også en del obligatorisk tekst. Beskrivelsen af kommunens specifikke ordninger er kommunens egen formulering. Regulativet skal offentliggøres i regulativdatabasen NSTAR.
Ændringer til regulativ for husholdningsaffald I forslaget til ændring af husholdningsregulativet er det nye affaldssystem indarbejdet. Derudover er der åbnet mulighed for at aflevere restaffald på genbrugspladser, såfremt det er emballeret i en sæk mærket ”Næstved Kommune – ekstra restaffald”.
I miljøbeskyttelsesloven stilles der krav til selvbetjeningsløsninger for anmeldelse af fx tømning samt til- og afmelding af affaldsordningen, hvilket er indarbejdet i forslaget.
Made with FlippingBook - Online magazine maker