Punkt 171: Beslutning – iværksættelse af arbejde med konkretisering af Beredskabsplan og Beredskabspolitik
14.00.00-P15-1-18 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet
Det er Byrådet, der har overordnet ansvar og derfor vedtager beredskabspolitik og den generelle beredskabsplan. Planen skal imidlertid konkretiseres og operationaliseres, så der i krisesituationer handles hensigtsmæssigt i den enkelte virksomhed. INDSTILLING Administrationen indstiller, at forslag til Beredskabspolitik og den generelle del af beredskabsplanen godkendes. Beslutning Byrådet, 26.06.2018 Rico Carlsen var fraværende. Godkendt. Sagsfremstilling I henhold til § 25 i Beredskabsloven skal Kommunalbestyrelsen udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab. Planen skal revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst en gang i hver kommunal valgperiode.
Den lovbestemte revision af Næstved Kommunes beredskabsplan i denne valgperiode indebærer, at der skal udarbejdes en ny revideret beredskabsplan, som vi også kalder Plan for fortsat drift.
Beredskabsplanen beskriver hvordan kommunen vil opretholde sin virksomhed i ekstraordinære situationer af forskellig art f.eks. smitsomme sygdomme, drikkevandsforurening, stormflod, nødindkvartering og naturkatastrofer.
I forbindelse med udarbejdelsen af beredskabsplanen er den gældende beredskabspolitik vedlagt. Politikken lægger de overordnede rammer for beredskabsarbejdet i kommunen.
Den generelle plan skal efterfølgende fremsendes til Beredskabsstyrelsen.
Beredskabsplanen er opbygget af en overordnet generel del, et antal delplaner herunder indsatsplaner samt instrukser (”actioncards”). Indsatsplaner og instrukser målrettes i den enkelte virksomhed, så de imødegår lige præcis de særlige risici, der kan være konkret for virksomheden.
Udarbejdelsen af delplanerne skal foregå det sted i organisationen, hvor de er hjemmehørende. Risikostyringskoordinatoren har ansvaret for koordinering af delplanerne indbyrdes og i forhold til den generelle plan.
Made with FlippingBook - Online magazine maker