Byrådets møde 2018

I 2017 modtog Næstved Kommune 50 henvendelser via giv et praj app´en og 33 direkte henvendelser via mail eller telefon vedrørende observationer af kæmpe-bjørneklo. I 2018 har Næstved Kommune indtil videre modtaget 25 henvendelser via app’en og 30 direkte henvendelser.

En del af borgerhenvendelserne har omhandlet planter, som står uden for indsatsområdet. Disse planter har Næstved Kommune ikke mulighed for at påbyde ejere at bekæmpe, idet de ikke er omfattet af den nugældende indsatsplan. Dette har medført en del frustration fra borgere.

Kommunen som grundejer har de senere år så vidt muligt bekæmpet kæmpebjørneklo på alle kommunale arealer, også udenfor indsatsområderne.

Planens indhold En indsatsplan til bekæmpelse af kæmpebjørneklo skal i henhold til bekendtgørelsen som minimum indeholde: En angivelse af indsatsområdet. Administrationen anbefaler, at en ny indsatsplan dækker hele kommunen. Frister for hvornår planterne skal været bekæmpet. Administrationen anbefaler at første bekæmpelse skal være gennemført inden 1. maj og at anden bekæmpelse skal være gennemført inden 1. juni. Her ud over skal der føres tilsyn med bekæmpede planter for at sikre, at der ikke sker frøsætning. En vejledning i hvilke bekæmpelsesmetoder, der med fordel kan bruges til forskellige forekomster af planten. Fremtidig administration af planen Administrationen (CPM) registrerer bestande af kæmpebjørneklo i forbindelse med alle former for tilsyn. Park og Vej, især å-mændene, registrerer også fund af kæmpebjørneklo. Endelig modtager administrationen mange henvendelser fra borgerne (88 i 2017 og foreløbig 55 i 2018) både pr. mail, telefon og på ”giv et praj”. Alle fund registreres i GIS. Der gennemføres tilsyn fra 1. maj. Hvis planter ikke er bekæmpet tilstrækkeligt sendes et varsel med en frist for bemærkninger på 14 dage. Hvis bekæmpelse fortsat ikke har fundet sted, udstedes et påbud med en frist på mindst 14 dage. Det oplyses i påbuddet at kommunen efter denne frist kan lade bekæmpelsen ske for ejers regning. Fra begyndelsen af juni foretages nye tilsyn. Hvis bekæmpelse stadig ikke er foretaget, foretages den af kommunen og regningen sendes direkte til lodsejeren. Der gennemføres en årlig informationskampagne for at oplyse om forpligtelsen til at bekæmpe kæmpebjørneklo, og hvordan det bedst kan gøres.

Konsekvenser Der vil være et øget arbejde forbundet med at planen omfatter hele kommunen, et ca. 4 gange så stort areal som i dag. Håndhævelse med selvhjælpshandlinger vurderes at være mere effektivt end politianmeldelser, men forventes at kræve flere ressourcer i de første år. Ressourcerne til dette merarbejde findes inden for den eksisterende ramme.

Lovgrundlag BEK. nr. 871 af 27. juni 2016 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo (gammel) BEK. nr. 842 af 23. juni 2017 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo (nugældende)

Politisk behandling

Made with FlippingBook - Online magazine maker