Byrådets møde 2018

Administrationens svar: I forslag til "Regulativ for husholdningsaffald" er tømningsfrekvensen af beholdere uændret i forhold til eksisterende

regulativ. Ligeledes gælder det for afhentning af sække. Tømning af beholdere fortsætter med at ske hver 14. dag. Tømning af sække fortsætter med at ske hver uge. Tømning af containere fortsætter med at ske hver uge.

Svar nr. 2: Høringssvaret drejer sig primært om mængden af affald, som er forskellig afhængigt af, om man er enlig eller en familie og gebyrerne hertil. Der ønskes en differentiering i størrelsen af husholdningerne. Derudover undrer borgeren sig over pligten til at deltage i ordningen, da det burde klares frivilligt.

Administrationens svar: Administrationen vurderer, at der er taget højde for dette med muligheden for at bestille forskellige beholderstørrelser. Kommunen er desuden jf. affaldsbekendtgørelsen forpligtet til at stille affaldsløsning til rådighed.

Svar nr. 3: I høringssvaret gøres der opmærksom på det uhygiejniske ved beholderløsningen, og det foreslås, at beholderne sprøjtes med en rensende og desinficerende væske i forbindelse med tømningen. Desuden påpeges det, at der ikke er en klagemulighed i regulativet, samt at indsigelserne ønskes offentliggjort og tilsendt borgeren.

Administrationens svar: I processen med vedtagelse af de nye affaldsordninger blev det besluttet, at borgerne skal fortsætte med selv at vedligeholde deres affaldsbeholdere. Regulativet har hjemmel i affaldsbekendtgørelsen, som ikke indeholder klagemulighed. Offentliggørelse af indsigelserne imødekommes ved, at indeværende sag er på den politiske dagsorden, som er tilgængelig på kommunens hjemmeside efter mødet.

Svar nr. 4: Høringssvaret drejer sig blandt andet om regulativets opbygning. Desuden gør borger opmærksom på skrivefejl i regulativet.

Administrationens svar: Regulativets udgangspunkt er et standardregulativ, som indeholder en del obligatorisk tekst, som kommunen ikke kan ændre. Beskrivelse af kommunens specifikke ordninger er fritekst og kommunens egen formulering, men skal følge standardregulativets opbygning. Alle fejl tilrettes.

Made with FlippingBook - Online magazine maker