Punkt 202: Beslutning om nye høringsfrister for lokalplaner
30.00.00-G01-1-17 Resume Politisk behandling Plan- og Erhvervsudvalget (anbefaler), 10.09.2018 Byrådet (godkender), 18.09.2018
I henhold til den ny planlov, som trådte i kraft den 15. juni 2017, fik Næstved Byråd mulighed for at forkorte høringsfristen for planforslag, der skal i offentlig høring. I oktober 2017 blev mulighederne i de nye høringsregler fremlagt til drøftelse i det tidligere Plan- og Ejendomsudvalg, som besluttede, at forslag til de nye høringsprincipper skulle behandles i det nye Plan- og Erhvervsudvalg og byrådet. INDSTILLING Administrationen indstiller, at byrådet godkender forslag til nye høringsfrister. Beslutning Plan- og Erhvervsudvalget, 10.09.2018 Daniel Lillerøi var fraværende. Anbefales
Byrådet, 18.09.2018 Jette Leth Buhl var fraværende. Godkendt.
Sagsfremstilling De nye høringsfrister
Før ændringen af planloven i 2017 var høringsfristen for alle forslag til lokalplaner uanset omfang 8 uger. Efter ændringen af planloven er høringsfristen i udgangspunktet 8 uger. Loven åbner dog mulighed for, at høringsperioden kan nedsættes til 4 uger efter en konkret vurdering. Høringsperioden skal vurderes konkret ved hvert enkelt lokalplanforslag med henblik på at sikre en passende og rimelig tid til at inddrage offentligheden, og til at offentligheden kan forberede sig på og opnå reel deltagelse i høringsprocessen. Der er således en pligt til at fastsætte længere frister end minimumsfristen, hvis det vurderes at være nødvendigt i det konkrete tilfælde.
Byrådets fastsættelse af en plans høringsfrist kan påklages til Planklagenævnet. Skulle Planklagenævnet træffe en beslutning, der går Næstved Kommune imod, vil kommunen være nødt til at gennemføre en fornyet høring i mindst 14 dage eller en fornyet offentlig fremlæggelse i en periode, som vil fremgå af Planklagenævnets afgørelse. Først derefter kan lokalplanen vedtages endeligt.
Erhvervsstyrelsen har inddelt høringsfristerne efter følgende plantyper:
Made with FlippingBook - Online magazine maker