For stemte 31 Imod stemte 0 Sagsfremstilling Budgettet for 2019-22 tager udgangspunkt i det fremlagte budget til 1. behandlingen tillagt tekniske ændringsforslag samt budgetforliget, som er indgået mellem alle byrådets partier.
Budgetforliget indeholder justeringer på både drift, anlæg og finansiering. I alt er der 24 ændringsforslag.
Budgetforliget indebærer en nedsættelse af dækningsafgiften fra 2,25 til 1,75 promille, mens alle øvrige skatter er uændrede. Det giver følgende skattesatser for 2019: Indkomstskat fastsættes til 25,0 procent, grundskyld til 25,0 promille og dækningsafgift af erhvervsejendomme på 2,25 promille. Dækningsafgiften på offentlige ejendomme fastsættes til 12,5 promille af grundværdien og 8,75 promille af forskelsværdien og kirkeskatten fastsættes til 0,98 procent.
Budgetforliget fremgår af bilag 2 og 3.
Derudover er der 16 tekniske ændringsforslag. De fremgår af bilag 4.
Godkendelse af budgetforliget samt de tekniske ændringsforslag giver følgende balance i budgettet for 2019-22:
i 1.000 kr.
2019 2020 2021 2022
Balance til 1. behandlingen
-45.323 -19.972 -7.803 53.469
Budgetforlig
31.740 41.441 41.441 42.047
Tekniske ændringsforslag
889
-1.955 -4.763 -10.271
Ændringer i pris og lønstigninger som følge af budgetforlig samt tekniske ændringsforslag samt afrunding
20
1.060 2.106 3.378
Balance til 2. behandlingen
-12.674 20.574 30.981 88.623
-= overskud/mindreudgifter; +=underskud/merudgifter
En kommunes budget skal være i balance. Det sker ved at der enten budgetteres med at lægge overskuddet i kassen eller at underskud dækkes ved træk på kassebeholdningen.
Byrådet skal vælge imellem om der budgetteres med statsgaranti eller selvbudgettering af skatte- og tilskudsindtægterne. Hvis der budgetteres med statsgaranti ligger skatte- og tilskudsindtægterne for 2019 fast på det statsgaranterede beløb. Vælges der selvbudgettering vil indtægterne blive efterreguleret i 2021 efter hvad borgerne faktisk har tjent i 2019. Efterreguleringen kan både være positiv og negativ. Efterreguleringen afhænger også af hvad borgerne i hele landet har tjent, idet der også sker en efterregulering af udligningen imellem kommunerne. Valget imellem statsgaranti og selvbudgettering er nærmere beskrevet i bilag 7. Administrationen anbefaler statsgaranti for 2019, hvilket også har været valgt i de seneste mange år.
Made with FlippingBook - Online magazine maker