Byrådets møde 2018

Administrationen har ikke overblik over, hvor mange samletanke, der er i kommunen, fordi langt fra alle tanke er registreret i BBR. Det er administrationens vurdering, at der er langt over 200 ejendomme, der har samletanke som en del af spildevandsløsningen. Miljømæssigt er det af underordnet betydning, hvilket slamsugerfirma, der tømmer tankene, som i sagens natur skal tømmes, når de er fulde. Administrationen foreslår, at tætte samletanke tages ud af den kommunale tømningsordning. Tømning af bundfældningstanke Tømningen af bundfældningstankene foretages med flere forskellige typer køretøjer, som tømmer på forskellige måder og som har forskellige krav til adgangsvejen. Den normale ordinære tømning foretages med en stor slamafvandingsbil, der kræver en adgangsvej på 4 m i højden og 3 m i bredden. Den store bil kan ikke suge sten og grus op fra tankens bund og kan ikke tømme bundfældningstanke, hvor der fx er klude og vådservietter, fordi de vil tilstoppe bilens afvandingsfilter. Herudover kan tankene tømmes med en almindelig slamsuger, lille slamsuger og traktor med slamsuger. Fælles for disse tre køretøjer er, at slamsugeren kan tømme tankene helt, uanset hvad grundejerne har ledt til tankene. Slam, vand og fremmedlegemer køres til et renseanlæg, som kan håndtere spildevandet.

Efter at ordningen har kørt med stor slamafvandingsbil i en årrække, har det vist sig, at bundfældningstankene bliver fyldt med sten og grus fra vask af grøntsager og fodtøj. Over tid optager stenene og gruset mere og mere af tankens volumen, hvilket resulterer i, at tankens renseevne reduceres. I forbindelse med tømningen er der stort set registreret sten og grus i alle bundfældningstanke.

På denne baggrund foreslår administrationen, at alle bundfældningstanke tømmes med slamsuger hvert 4 år. Totaltømning af tankene har også den fordel, at det er muligt for mandskabet at få et bedre billede af, om der er fejl eller mangler på tanken. De væsentligste ændringer fra gældende regulativ til forslag til regulativ fremgår af bilag 3.

Hvis tømning ikke generelt ikke kan gennemføres, fx fordi der er klude og vådservietter, er der indsat en bestemmelse i regulativets §7 nr. 3 om, at tanke, der ikke kan tømmes med slamafvandingsbilen, vil blive tømt med slamsuger samme år, og at borgeren vil blive opkrævet gebyr for både forgæves kørsel og tømning med slamsuger.

Problemer med adgangsveje Den store slamafvandingsbil kræver, at der er en fribredde på 3 m og en frihøjde på 4 meter på kørevejen. Hvis kravene til kørevejen ikke kan opfyldes, vil tanken ikke kunne tømmes med slamafvandingsbilen, og tanken vil efterfølgende blive tømt af en mindre bil eller traktor, der kan komme frem. Det gælder også, hvis det eksempelvis er naboens træer, der rager ind over vejen på en privat fællesvej. Den grundejer, der ejer tanken, vil blive opkrævet gebyr for både forgæves kørsel og tømning med slamsuger. Grundejere, der har vanskelige adgangsforhold, har mulighed for at kontakte NK Spildevand A/S og lave en midlertidig eller permanent individuel aftale om, hvilket type køretøj, der skal anvendes ved tømningen, og om tanken ønskes tømt på et bestemt tidspunkt af året. Afmelding fra ordningen Reglerne for afmelding fra ordningen er skærpet i forhold til det nuværende regulativ. Hidtil har det været sådan, at grundejerne ved afmelding selv har skullet tilmelde sig ordningen igen, når tanken på ny tages i brug, fx i forbindelse med salg af ejendommen. Administrationen foreslår, at midlertidig afmelding kun kan ske for et år af gangen. Årsagen er, at mange grundejere ikke får tilmeldt tanken til tømningsordningen, når ejendommen bebos igen. Der er afmeldt 100 tanke, der ikke er tilmeldt igen fra 2010 og frem til nu. En stikprøvekontrol har vist, at over 2/3 af ejendommene er taget i brug,

Made with FlippingBook - Online magazine maker