Punkt 225: Beslutning om salg af Jernbanegade 12
00.01.00-G10-1-18 Resume Politisk behandling Økonomiudvalget (anbefaler), 22.10.2018 Byrådet (godkender), 30.10.2018
Sagen omhandler klargøring til salg af Jernbanegade 12. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet godkender, at Jernbanegade 12 (hovedbygningen og IT-bygningen) sættes til salg. Beslutning Økonomiudvalget, 22.10.2018 Anbefales. Udvalget ønsker at det skal være et salgsvilkår at hovedbygningen bevares.
Udvalget ønsker endvidere at det vurderes om Tryllefløjten/Talentskolen kan placeres på andre matrikler.
Byrådet, 30.10.2018 Helge Adam Møller, Elmer Jacobsen og Cathrine Riegels Gudbergsen var fraværende. Godkendt med Økonomiudvalgets bemærkninger. Sagsfremstilling Indledning Byrådet har på et temamøde den 18.juni 2018 drøftet salg af kommunale ejendomme. Baggrunden for dette er bl.a. dels at skabe en bedre udnyttelse af kommunens bygninger, dels at effektivisere den samlede ejendomsdrift.
Administrationen vurderer i den sammenhæng, at arealudnyttelsen i Teatergade 6 og 8, samt Rådmandshaven 20 kan forbedres i et omfang, så Jernbanegade 12 kan frigøres, jf. nedenstående.
Jernbanegade 12 Jernbanegade 12 komplekset består af 1) en hovedbygning, 2) "Tryllefløjten/COK-bygningen" og 3) af en fritliggende bygning, ”IT-bygningen”. Hovedbygningen forsyner Tryllefløjten/COK bygning samt IT-bygningen med el, vand og varme.
Medarbejderne i Jernbanegade 12 kan placeres i Rådmandshaven 20, Teatergade 6 og 8. Det betyder, at Næstved Erhverv uden at generere tomme lokaler kan flyttes til anden lokation i bymidten, som indledningsvis drøftet i Næstved Erhverv.
Made with FlippingBook - Online magazine maker