Højde på nybyggeriet i forhold til boligområderne tættest på storcenteret Visioner for rolleopdeling mellem Næstved Bymidte og Næstved Storcenter Finansiering af ny vejadgang Trafikafvikling i rundkørslen ved Køgevej
Høringssvar og administrationens bemærkninger Der er i høringsperioden indkommet 11 høringssvar. Ét høringssvar er underskrevet af 20 husstande i boligområdet nord for lokalplanområdet (Orionvej). Høringssvarene er refereret og kommenteret i høringsnotatet jf. bilag 3. Alle høringssvarene fremgår af bilag 4.
Høringssvarene omhandler følgende hovedemner:
1. Butiksstørrelse 2. Biograf 3. Bygningshøjde 4. Udeservering
1. Butiksstørrelse I flere høringssvar udtrykkes ønske om, at små butikker ikke skal tillades etableret i centeret, men skal placeres i bymidten.
Administrationens bemærkninger Der er ca. 60 udvalgsbutikker i Næstved Storcenter. Ca. 21 butikker er under 250 m 2 . Resten er af varierende størrelser op til 2000 m 2 . I Næstved Storcenters historie har der været en meget varieret sammensætning af butiksstørrelser, hvilket har været tilladt i den forrige lokalplan. Lokalplanforslaget lægger som en væsentlig ny regulering op til en begrænsning af antallet af små butikker mellem 150 og 250 m 2 . I lokalplanens §§ 3.7 og 3.8 bestemmes, at der kan udvides med 5 butikker under 150 m 2 og 5 butikker mellem 150 og 200 m 2 . Administrationen vurderer, at denne regulering varetager det overordnede mål for detailhandelsplanlægningen i Næstved Kommune - nemlig at begrænse en større vækst af små butikker i Næstved Nord og dermed arbejde for en arbejdsdeling mellem Næstved Bymidte og aflastningsområdet.
2. Biograf I flere høringssvar udtrykkes ønske om, at en biograf ikke skal tillades etableret i centeret, men skal placeres i bymidten.
Administrationens bemærkninger: Lokalplanforslaget giver i §3.2 mulighed for anvendelse inden for kategorien underholdning som fx biograf. Placering af en eventuel biograf i Næstved Storcenter vurderes at henvende sig til et større regionalt opland, der strækker sig ud over by- og kommunegrænsen. Biografer i bymidterne henvender sig typisk til det lokale publikum inden for by- og kommunegrænsen. Det vurderes derfor, at lokalplanens mulighed for biograf er i overensstemmelse med de planlægningsmæssige visioner for styrkelse af Næstved som et regionalt centrum med en bymidte og et aflastningsområde, der kan tiltrække både lokale og regionale kunder.
3. Bygningshøjde
Made with FlippingBook - Online magazine maker